fredag den 29. maj 2009

Godt råd

Godt råd mod røde numser: Bad dit barn i saltvand! Virker super godt, men kan godt kræve et par "behandlinger". Det aller bedste er at lade ungen sidde i vandkanten og lege med bar numse, så vand, sand, salt og alger bliver gnubbet godt og grundigt ind i betændelsen, men man kan også hente vand fra havet og putte i badekarret (kræver jo selvfølgelig at man bor forholdvis tæt på, men det gør vi heldigvis ;-) Tør numsen og lad ungen løbe uden ble på, evt. med et par bløde bukser udenpå, for at holde varmen.
;-)

torsdag den 28. maj 2009

I Wish I Was A Punk Rocker

Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair
In seventy-seven and sixty-nine revolution was in the air
I was born too late into a world that doesn't care
Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair


When the head of state didn't play guitar
Not everybody drove a car
When music really mattered and when radio was king
When accountants didn't have control
And the media couldn't buy your soul
And computers were still scary and we didn't know everything

Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair
In seventy-seven and sixty-nine revolution was in the air
I was born too late into a world that doesn't care
Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair


When pop stars still remained a myth
And ignorance could still be bliss
And when god saved the queen she turned a whiter shade of pale
My mom and dad were in their teens
And anarchy was still a dream
And the only way to stay in touch was a letter in the mail

Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair
In seventy-seven and sixty-nine revolution was in the air
I was born too late into a world that doesn't care
Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair


When record shops were still on top
And vinyl was all that they stocked
And the super info highway was still drifting out in space
Kids were wearing hand me downs
And playing games meant kick arounds
And footballers still had long hair and dirt across their face

Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair
In seventy-seven and sixty-nine revolution was in the air
I was born too late into a world that doesn't care
Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair
I was born too late into a world that doesn't care
Oh I wish I was a punk rocker with flowers in my hair

By: Sandi Thom

Hør den her:
I Wish I Was A Punk Rocker

Foraget og rørt

Igår aftes sad jeg i sofaen og mæskede mig med trash tv. HADER ellers den slags programmer, men der var virkelig ikke andet at se, og jeg havde ikke lige energi til at finde på noget andet at lave.
Da De Unge Mødre endelig var slut kom så den engelske version af samme program.. great..
Nå, men de her teenage-piger var bare endnu yngre og endnu mere på røven end vi ser i den danske udgave, så her var virkelig noget at blive foraget over..
Her bagefter har jeg lidt svært ved at 'slippe' de her stakkels piger og deres stakkels børn. F.eks. Charlotte der fødte som 13-årig hjemme i sin egen seng, da hun ikke anede at hun var gravid, og som var så ligeglad med sin smukke lille datter Sophie... Eller den 16-årige der fik trillinger og var alene med dem, men som faktisk klarede det rimeligt godt. Eller det helt unge par, der først fik en dreng med downs syndrom og derefter en dreng med spastisk lammelse, og til sidst en sund og rask pige. Eller den 17-årige der fik tvillinger, og som var så dygtig og ansvarsbevidst. Eller det helt unge par der fik 5 børn på 5 år..
Ja, programmet ramte lige plet hos mig (hader at indrømme det), for jeg er både foraget og rørt, og jeg kan ikke sådan glemme disse skæbner..

onsdag den 27. maj 2009

Der er intet der er så skidt...

Min mormor på 75 har været noget så uheldig (og en lille smule overmodig), og har i den forbindelse brækket sit lårben. Hun er normalt en meget frisk og rørig dame, så bruddet er ikke aldersbetinget, blot resultatet af en dum hændelse, som i princippet kunne være sket for hvem som helst.
Hun har været indlagt i en uge, og fik endelig lov til at komme hjem i sidste weekend. Hun har fået indopereret en skinne i benet, og hun må ikke støtte på det i 6 uger! Vi var at besøge hende hjemme, den dag hun kom hjem. Hun virkede heldigvis frisk og ved godt mod, alt taget i betragtning.
Min morfar var derimod anderledes, end han plejer at være. Han plejer at virke meget gammel, nedslidt og sygdomspræget. Han taler normalt ikke om meget andet end sine sygdomsforløb, og han kan godt virke depressiv. Dette er meget forståeligt, da han faktisk døjer med en masse trælse ting, men for os andre kan det godt blive lidt trættende i længden. Men nu virkede han pludselig mere frisk og stærk, end jeg længe har set ham! Det var dejligt, og ret interessant, at opleve.

Jeg har en idé om, at mennesker i et parforhold, eller andet partnerskab eller team, har et indbyrdes forhold, som gør, at den ene tager over når den anden er sårbar. Altså kan de begge to ikke være svage på samme tid. Den ene må holde den anden oppe, så længe vedkommende har brug for det, og denne balance er evigt vekslende. Hvis ikke balancen veksler, så er forholdet ikke jævnbyrdigt. I min mormor og morfars tilfælde har min mormor længe været den stærke i forholdet, men med ét var min morfar nødt til at overtage den stærke rolle, og det tror jeg faktisk er rigtigt sundt for ham!

Min mormor skal nok blive frisk igen, men jeg er spændt på at se hvordan det kommer til at gå for min morfar i den kommende tid. Måske falder han bare tilbage i sin gamle, svage, sygdomsramte identitet, men måske (og forhåbentligt) finder han en ny stærk identitet. Min mormor skal jo have genoptrænet benet, og har derfor brug for støtte i mere end de 6 uger. Måske kan det ligefrem have en positiv effekt for min morfars heling af syn , hørelse, fødder og hvad han ellers døjer med. Psyken og fysikken hænger jo unægteligt sammen, og man heler bedre, hvis man er i psykisk balance. Sååå... Der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget.. ;-)

tirsdag den 26. maj 2009

Maven er i vejen.

Årh mand. Nu er jeg for alvor trådt ind i graviditetens sidste del.. Jeg føler mig oppustet og besværet meget af tiden. Jeg er hele tiden sulten, men jeg kan ikke spise ret meget ad gangen. Nu gider jeg altså ikke mere! Men men men... Der er hele 8 uger til at jeg har termin... Skønt..
Jeg har aldrig været den type, der synes at graviditeten er hyggelig og romantisk - "den søde ventetid". Jeg synes det er en nødvendig og irriterende ventetid. 9 måneder er virkelig lang tid! Det er jo næsten et helt år!!! Jeg er ikke engang voldsomt generet af graviditetsgener, men jeg har da nogle, især her anden gang. Jeg er bare utålmodig, og når jeg har besluttet mig for noget, så skal det være nu! Jeg glæder mig helt vildt til at få det lille pus ud, at se ham, holde ham, dufte ham og lære ham at kende. Jeg synes at 5 måneders graviditet er mere passende. Det vil jeg gerne slå et slag for! Vi oplever jo nedskæringer på alle andre områder, så hvorfor ikke også på graviditeten?
Nu vil jeg lægge mig på sofaen, for jeg er lidt træt efter at have cyklet Frederik i børnehaven..

mandag den 25. maj 2009

Naboens vindspil

Herinde i midtbyen bor vi tæt. Husene med de små byhaver støder idyllisk op ad hinanden, mens de ældre boligblokke støder op ad havernes bagende. Alt sammen meget hyggeligt og idyllisk, hvis man er til den slags - og det er jeg tilfældigvis. Vi har vores eget lille fælles univers heromme, bagved facaderne, som vender ud mod vejen. Vi har f.eks. en flok gårdkatte som trives fint. De er ikke rigtigt tamme, men de fleste fodrer dem, og holder øje med dem, så de mangler ikke noget. Folk ved efterhånden hvem hinanden er, men vi passer os selv, og hilser højst på hinanden. Her lever alle slags mennesker i fuld fordragelighed, uden nogen form for "parcelhus-nykker". Jeg elsker det!
MEN nu har naboen altså anskaffet sig et vindspil, som hænger i et træ i haven. Dette vindspil klingrer 24 timer i døgnet, og jeg kan høre det uanset hvor jeg befinder mig, ude som inde. Alle som bor her kan høre det, og jeg vil gætte på at ca. 100 mennesker "nyder godt af" disse afstressende toner.
Nu har jeg intet imod vindspil i almindelighed, eller mennesker som "holder" vindspil, men jeg vil bare gerne have lov til selv at vælge..!
Og hvad gør jeg så??? Svaret er: Ingenting!
Jeg VIL IKKE pege fingre! Det er netop derfor jeg elsker at bo her. Fordi man kan være sig selv, og ikke skal indordne sig efter gadens normer. (Og hvis jeg endelig skulle pege fingre ad naboen, så var det nok mere åbenlyst at pege af deres bordel-virksomhed, men det er en helt anden historie...)

Toblerone

Er gået i lag med en pakke Toblerone. Og det er altså ikke Toblerone, som jeg husker det fra min uskyldige barndom. Det her er Toblerone XXL, men der er intet på pakken der indikerer, at det skulle være en super size. Jeg ved ikke om Toblerone bare ser sådan ud idag, men hvert stykke er lidt en kamp at komme igennem. Nogen ville nok mene, at jeg da bare kan lade Toblerone være Toblerone, og tage mig et æble istedetfor. Men Nej! Sådan er jeg desværre ikke skruet sammen..! Jeg har det ligesom nogle mennesker med autisme: Alt skal tømmes!! Koste hvad det vil! Om det giver kvalme og diarré, der er ingen vej udenom! Jeg har nogle gange måttet plage min mand til at spise resten af slikket, fordi jeg selv var ved at sprække. Og det er ikke nok, at han siger, at han spiser det senere.. Det skal være NU! Mens jeg ser på! Så jeg véd at det er væk. Og endnu mere ulogisk er det, at jeg ofte køber slik! Jeg veeed jo godt hvordan det ender, for det er næsten en umulighed at købe en lille pose slik idag (især for mig). Alt er efterhånden Big Size, og så har vi balladen igen... Og lige nu er jeg altså alene hjemme med en kæmpe pakke Toblerone......

søndag den 24. maj 2009

Hvad sagde du???

Forleden kom jeg trillende ned over torvet med Frederik i klapvognen. To drenge på ca. 8-10 år kom cyklende hen imod mig. Den ene stoppede op og spurgte, om jeg ikke havde noget han kunne få. "WHAT??", tænkte jeg, og svarede at det havde jeg altså ikke... Så sagde han Gud-hjælpe-mig: "Har du ikke nogle penge jeg kan få?" Jeg blev så paf, at jeg kun lige fik mumlet noget med, at det havde jeg ikke... Sådan en snothvalp! Går og tigger penge! Og denne dreng så aldeles ikke ud til at mangle noget! Han havde en rigtig fin cykel, smart tøj og så ellers velsoigneret og ordenlig ud. For satan da... Ærgeligt at jeg blev så paf, for jeg ville gerne havde taget en snak med ham om, hvad det egentligt var han gik og lavede, og om hans forældre vidste det!!?! Hold op hvor ville jeg blive sur og pinlig, hvis jeg opdagede at mine børn gik rundt og tiggede penge af fremmede!!!

torsdag den 21. maj 2009

Indlæggelse

Jeg har været indlagt på Kolding Sygehus fra tirsdag til onsdag.
Tirsdag morgen opdagede jeg en blødning, og jeg ringede straks til fødegangen. Der er jo 2 mdr. til at jeg skal føde, så det var ikke gode tegn. De ville gerne have mig ind på sygehuset, så jeg kunne blive undersøgt. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs, og alt var heldigvis i orden. Jeg havde det fint, ingen smerter eller ubehag, og det var gode tegn. De ville dog gerne beholde mig derinde til observation, indtil blødningen var standset. Jeg havde faktisk ikke regnet med at de ville indlægge mig, men de tog det ret alvorligt, og det er jeg da også glad for. Blødningen standsede om aftenen, og næste formiddag var der kun rester af gammelt blod, så jeg fik lov at tage hjem igen, med besked om at forholde mig i ro! Og det gør jeg så... :o)

mandag den 18. maj 2009

Beslutning!

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have lavet et kejsersnit, når lillebror skal til verden!
Denne beslutning har jeg først taget for ganske nylig, for jeg ville se hvordan det hele udviklede sig. Beslutningen er udelukkende taget på baggrund af mine oplevelser med den sidste fødsel, men der er mange forskellige faktorer der gør sig gældende. Dels selve oplevelsen, som var ganske forfærdelig, dels min manglende tiltro til personalets formåen, dels min krops medtagenhed efter sidste fødsel, og dels muligheden for planlægning af pasning, barsel, ferie osv.

Jeg har en tid ved min egen læge d. 11. juni og ved en speciallæge d. 17. juni, og her skal der tages stilling til fødselsforløbet. Samtalen med speciallægen er almindelig procedure, når man tidligere har fået lavet kejsersnit. Jeg er dog indstillet på, at jeg muligvis skal argumentere for min sag. Men det er jo slet ikke sikkert at det bliver nødvendigt med de helt store argumenter, det kan være at det giver sig selv, når jeg først er blevet undersøgt. Jeg tror under alle omstændigheder, at det er meget godt, at jeg selv har en holdning til hvad jeg vil og ikke vil.

Nu glæder jeg mig bare til at få en afklaring, det er så dumt at gå i uvished.

søndag den 17. maj 2009

Australia

Igår så vi filmen Australia, med Nicole Kidman og Hugh Jackman. Hold da op en flot film. Den har vist lige indtaget pladsen som yndlingsfilm. Storslående på alle måder: flotte billeder, gribende historie og fantastiske skuespillerpræstationer! Jeg giver den 6 stjerner, ud af 6! * * * * * *
Jeg vil ikke forsøge at fortælle historien, for den er alt for omfattende til at jeg kan gengive den fyldestgørende. Jeg vil dog fremhæve drengen Nullah, som er halv indfødt (aboriginer) og halvt hvid. Hans historie er så rørende, og han spilles af en meget smuk og talentfuld dreng - Brandon Walters.

LinkDet var en masse rosende ord, og ingen kritik, men jeg har virkelig kun roser til denne film. Jeg har endnu ikke fordøjet den rigtigt, men jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang jeg har set den! :-D

Her kan du se traileren til filmen:
Australia

lørdag den 16. maj 2009

Kedelig lørdag

En lidt kedelig lørdag.. Regn og gråvejr.. Heldigvis tilbringes dagen sammen med min lille familie, men selvom vi hygger os, så lægger regnen en dæmper på det hele..

fredag den 15. maj 2009

Drengen i den stribede Pyjamas


















Bruno, en uskyldig og naiv otte-årig dreng, tvinges uden varsel til at flytte fra sit trygge hjem og kammeraterne i Berlin til en tysk landsby. Da han keder sig og er rastløs trodser han sin mors forbud og tager ud på opdagelse i den nærliggende skov. Dér møder han en jævnaldrende dreng og et uventet venskab begynder...


Drengen I Den Stribede Pyjamas foregår under anden verdenskrig og er baseret på John Boynes brisbelønnede roman. Det er en utrolig gribende og tankevækkende film, som du ikke vil glemme.
Info: www.gucca.dk

Jeg har endnu ikke set filmen Drengen i den stribede Pyjamas, men alene coveret har rørt mig, og jeg har planer om at se den engang ved lejlighed.
Her kan du se traileren til filmen:
Drengen i den stribede Pyjamas

Traktor Tom

Frederik er helt vild med at se Traktor Tom,
så det er ligesom blevet en integreret del af denne familie :-)
Han har de første 5 dvd'er, hvor der er 5 afsnit på hver dvd, og vi kan nærmest alle replikkerne udenad... Der er tilsyneladende 10 dvd'er ialt, så vi skal vist snart have fat i de sidste 5, så vi ikke får helt kuller. Han får nu ikke lov til at se det hele tiden, men han snakker meget om det, og det er også ok underholdning,
når det nu skal være.

Selvstændighedsalderen

Puha... Jeg er ikke stolt af at sige det, men idag var det faktisk lidt en befrielse at kunne aflevere Frederik i børnehaven. Jeg har normalt ikke problemer med at aflevere ham, eller at undvære ham mens han er væk, men jeg har heller aldrig før syntes at det var befriende at få fred for ham. Han er helt tydeligt kommet i den såkaldte "selvstændighedsalder". Den der førhen (mere sigende) blev kaldt "trodsealderen". Ved det mindste krav eller den midste afvisning, eller hvis noget bare driller, så kaster han sig i gulvet og skriger som en gal! Wow... Hvad blev der lige af mit rolige, afbalancerede barn????
Jeg har læst en ret interessant artikel om denne alder. Det forholder sig sådan, at barnets mellemhjerne endnu ikke er udviklet, hvilket betyder, at han ikke har noget "filter". Når han vil/ikke vil noget, så er det her og nu, og han reagerer promte og med fuld styrke. Man kan på ingen måde forklare, at han f.eks. skal vente til i eftermiddag. Det er selvfølgelig også lidt sjovt, og så længe man kan se på det på den måde, så skal det nok gå. Jeg synes selv at jeg er meget tålmodig og overbærende, men jeg har også en grænse, og så bliver jeg sgu irriteret på ham, og kommer til at skælde ud. Det har jeg det selv skidt med, men jeg synes jeg holder mig på et acceptabelt niveau - trods alt.
Ellers synes jeg han har en rigtig charmerende og dejlig alder i øjeblikket. Når han ikke har sine hysteri-anfald, så er han bare så sød, glad og betænksom. Det er så bare det jeg skal huske, når han ligger skrigende på gulvet fordi han først må få rosiner i eftermiddag.. ;-)

tirsdag den 12. maj 2009

Første Blog

Så er jeg igang med at blogge på blogspot.

Jeg har før blogget andre steder, men er blevet inspireret til at prøve dette sted.
Ved ikke om det bliver et hit, men det er da forsøget værd.