søndag den 29. november 2009

Børneopdragelse

Langt de fleste af os gør det faktisk ret godt!
Vi er allesammen forskellige, vores børn er forskellige, og derfor gør vi det også forskelligt. Ingen af os er perfekte, men vi gør allesammen alt hvad vi kan, for at få det hele til at gå op! Arbejdet skal passes, hjemmet skal passes, parforholdet skal passes, det sociale netværk skal passes og figuren skal passes. Børnene, derimod, skal ikke passes, men udfordres og stimuleres på passende niveau. Nu er jeg ikke matematiker, men det er ikke svært for mig at regne ud, at der ikke er nok timer i døgnet til at nå det hele - ihvertfald ikke godt nok! Men hvad gør man så??..........
Herhjemme gør vi det sådan, at vi accepterer, at vi ikke kan nå alt. Vi prioriterer vores tid, baseret på, hvor vi er vi vores liv lige nu. Konkret vil det sige, at lige nu vælger vi at prioritere tiden sammen med vores børn, fordi de er så små, fremfor eksempelvis en stor karriere og et stort socialt netværk. Samtidig forventer vi at tingene ændrer sig med tiden, når børnene er større og ikke er helt så afhængige af os. Vi accepterer også, at andre prioriterer anderledes end os.
Denne accept, eller erkendelse, tager tid at nå frem til. På en måde skal man redefinere sig selv, når man får børn. Pludselig skal man prioritere i de ting, som før var en selvfølgelighed. Nogle opdager først nu, at de ikke er perfekte, og at nogle situationer aldrig kan løses fuldt tilfredsstillende. Og især dette kan være svært at acceptere. Jeg hár accepteret det, og jeg er aldrig flov over at fortælle om de fejl jeg begår, før jeg gør virkeligt mit bedste! Jeg er heller ikke flov over at fortælle, at jeg nogen gange er doven. Nogen gange lader jeg f.eks. opvasken stå, fordi jeg ikke gider at ordne den. Sådan er livet, og sådan er jeg! Men jeg må vist også acceptere, at jeg aldrig bliver fri for en lille dårlig samvittighed, som altid prikker mig på skuldren. Alting kan jo altid gøres bedre... Selverkendelsen ligger vel i, at favne den lille dårlige samvittighed, at byde den velkommen i mit liv, for den er kommet for at blive. Den kom sammen med børnene, og den forlader mig aldrig.

lørdag den 7. november 2009

Barnedåb

Så er vi ved at være klar til Sebastians barnedåb imorgen. Han bliver døbt i den samme lejede kjole, som Frederik blev døbt i. Festen holdes på Hotel Kronprinds Frederik, her i Fredericia, hvor vi også holdt Frederiks barnedåb. Ja vi har stort set bare kopieret det hele fra sidst, så det har været nemt nok.

Nogen vil måske undre sig over at vi vælger at få vores børn døbt i kirken, når vi (især jeg) ikke er troende. Jeg er ikke bleg for at kalde mig ateist, selvom jeg stadig er medlem er Folkekirken. Det er der nu en ganske simpel årsag til. Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke tror på hverken Gud, eller nogen anden form for guddommelighed. Jeg tror heller ikke på andre overnaturlige fænomener, som f.eks. spøgelser og UFO'er, selvom jeg syntes det kunne være spændende, hvis de fandtes. Jeg tror fuldt og fast på Evolutionsteorien, og jeg er meget fascineret af den måde naturen har udviklet sig på, ud fra tilfældige hændelser og mutationer.

Når det så er sagt, så har jeg intet imod, at andre mennesker er troende. Faktisk kan jeg godt misunde troende mennesker lidt engang imellem. At tro på, at der er en mening med alting, at nogen passer på os, og at der er kommer noget godt efter døden. Jeg kan også sagtens forstå, hvorfor man har været nødt til at udvikle trosretninger. Både som forklaring på det (dengang) uforklarlige, og som hjælp til at klare de svære tider.

Jeg er selv døbt og konfirmeret i kirken, men jeg er blevet gift på rådhuset. Jeg kunne ikke på nogen måde få mig selv til at trække i en hvid kjole og sige 'ja' til min mand i 'Guds Hus'. For mig virkede det forkert, at skulle bære en hvid kjole, som symboliserer renhed, uskyldighed og jomfrulighed, når vi havde været sammen i 7 år og havde et barn sammen.

At jeg vælger barnedåben fremfor en navngivelse er først og fremmest, at mine børn skal have lov til at vælge selv, om de vil tro på Gud, og det er lettere at vælge det fra end at vælge det til. Hvis de gerne vil konfirmeres, er det lettere, hvis de allerede er døbt. Det kan være både irriterende og pinligt at blive døbt, som teenager. Derudover synes jeg det er en god tradition at samle familien og fejre det lille nye menneskes ankomst. Jeg kan faktisk godt lide kirker - og ikke mindst kirkegårde. De fleste kirker er jo nogle enorme bygninger, som er både gamle og smukke. Kirkerne er jo nogle af landets ældste bygninger. De har 'oplevet' krige, kærlighed, liv og død gennem hundredevis af år. Så man kan godt tale om at kirkerne har en 'sjæl' - altså i metaforisk forstand. Men man behøver ikke at anstrenge sig, for at fornemme, hvad der er foregået i kirken. Jeg elsker kirkegårde. Der er en ro, som man ikke finder andre steder, også selvom den ligger inde midt i en summende by. Jeg kan godt lide at gå stille rundt og kigge på gravstenene, læse navnene og forestille mig de mennesker, som stenene repræsenterer. Sådan et sted vil jeg helt sikkert have lagt min krop, efter min død. Så selvom jeg ikke tror på Gud og Biblen, så vil jeg gerne være en del af Kirken, som institution.

onsdag den 4. november 2009

Efterår

Jeg sidder og klamrer mig til et krus kaffe. Jeg fryser og prøver at hive lidt af varmen ud af kruset. Udenfor er vejret gråt og vådt. Vinden rusker i æbletræets gullige blade. Nu har efteråret for alvor sat ind. Det er november måned. Inden vi ser os om er det december, med alt hvad der dertil hører af julestads. Det er bestemt ikke min favorit-årstid. Jeg har mest af alt lyst til at gå i hi. Putte mig et varmt sted, og først vågne op igen, når fuglene så småt begynder at fløjte og de første blomster titter op af jorden.

tirsdag den 3. november 2009

Sådan gør jeg..........

Jeg drikker kaffe for at få energi til at gå i seng.....
Jeg køber to kager ved bageren, selvom én er mere end rigeligt til mig, for at ekspedienten ikke skal tro at jeg sidder alene og spiser kage - og ender så med at spise begge kager selv........
Jeg tager mascara på inden jeg går i seng om aftenen, så jeg slipper for at gøre det om morgenen........
Jeg spiser når jeg keder mig........
Jeg spiser når jeg hygger mig.........
Jeg spiser når jeg er glad........
Jeg spiser når jeg er ked af det.........
Jeg spiser når noget skal fejres..........
Jeg spiser når jeg er træt..........
Jeg er bange for at gå i bad, når jeg har set en uhyggelig film..........
Jeg er vågen når andre sover.........