mandag den 28. december 2009

ØF!

Idag har hele familien været ude at gå en tur i det skønne vejr. Vi gik ned på fælled og ned til stranden og smed sten i vandet - SKØNT! Jeg hader at 'øffe' endnu engang, men det meste af tiden kunne vi slet ikke nyde det dejlige vejr, da vi var nødt til at koncentrere os om at få klapvogn, barnevogn, en lille dreng, der vil gå selv og to forældre gelejdet udenom alle hundelortene, som ligger spredt ud over fortorvet! Gad vide om Fredericia er specielt hårdt 'ramt' af hundelorte, eller om der ser sådan ud i alle byer??? Øv, hvor er det bare træls at bruge så meget energi på sådan noget LORT!

søndag den 27. december 2009

Mini

Jeg har fået en mini-bærbar af min mand i julegave! Og sjovt nok gav jeg også ham én - og det var ikke engang aftalt!! Så nu er vi rigtig blevet online. Det er nu noget lækkert legetøj at sidde med, og nu kører fjernsynet slet ikke mere. Det er lige sagen for sådan nogle som os :-)

lørdag den 26. december 2009

Juletiden

Denne del af julen er min favorit. Når vi er på den anden side af juleaften, men stadig har fri og hygger med familien. Jeg er ikke fan er den stressende tid op til selve juleaften, og jeg er heller ikke fan af gaveræset.

lørdag den 12. december 2009

Projektet

Med hensyn til mit projekt sponsorbarn, så har jeg besluttet, at jeg venter med at gøre mere ved det, indtil engang i det nye år. Faktisk var jeg inde på hjemmesiden igår for at tilmelde mig, og da jeg så skulle gennemføre, gik siden ned... Hm...
Hvis jeg stadigvæk har lyst til det til næste år, så er det nok noget jeg mener seriøst. Ellers kunne det måske tænkes, at jeg er blevet ramt af en gang 'juleskyld', og derfor forsøger at købe mig til lidt bedre samvittighed. Det ligner nu ellers ikke mig, for jeg står ved mig selv og mine handlinger hele året. Men nu skrinlægger jeg altså lige projektet en lille månedstid, og så må vi se. Jeg vil jo gerne gøre det af de rigtige årsager!

fredag den 11. december 2009

Jul, det' cool

Det skete i de dage i november engang,
at de første kataloger satte hyggen i gang.

Det' jul, det' cool, det' nu man hygger sig bedst.
Det er julebal i Nisseland, familiernes fest.
Med fornøjet glimt i øjet trækker folk i vintertøjet,
til den årlige folkevandring op og ned af Strøget.
Der bli'r handlet, pakket ind og der bli'r købt og solgt,
tøsne, snot i næsen, det er pissekoldt.
Det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne;
men det' er da klart at så'n en sag må komme bag på DSB.
Intet vrøvl har de forsvoret, det de helt sikre på;
men ved den første rim på sporet går møllen i stå.
Folk de tripper, skælder ud og ser på deres ure,
og sparker efter invalide, ynkelige duer.
Der er intet man kan gøre, de sure buschauffører,
gør det svært at praktisere julehumør.
"Gå så tilbage, for helvede," råber stodderen hæst.
Men det jul, det cool, det nu man hygger sig bedst.

Det' jul, det' cool, gran og lirekasser,
der er mænd, der sælger juletræer på alle åbne pladser.
12 bevægelige nisser og en sort mekanisk kat
i et vindue ud mod Strøget trækker flere tusind watt.
Kulørte gavepakker i kulørte juleposer,
selv i Bilka, Irma og alle landets Brugser,
er der ægte julestemning og gratis brunekager,
der er hylder fyldt med hygge, der er hygge på lager,
og hos damerne i Illum kan man få det som man vil,
"Kontant eller på konto, hr.? Skal prisen dækkes til?"
De smiler og er flinke, mest til fruerne i minke,
og gi'r gode råd om alt fra sexet undertøj til sminke,
og vi andre fattigrøve, vi kan gå i Dalle Valle,
der er damerne så flinke, at de smiler pænt til alle.
Der er masser tøj i kasser, der helt sikker passer.
Det' jul, det' cool, gran og lirekasser.

Det jul, det cool, kig dig lidt omkring,
15.000 mennesker i Magasin.
De har våde lædersko, de har halstørklæder på,
og de har overfrakker, gavepakker, masser de skal nå;
men de hygger sig, selvfølgelig gør de det,
plastikstjerner, plastikgran og plastiksne.
Sætter stemning i systemer, det så nemt og nul problemer,
køb blot julestuens julesæt med fire fine cremer,
eller sukkerkrukker, pyntedukker, pænt, mondænt og ganske smukt
og søde sæt med proptrækker, glas og øloplukker.
Fra en skjult højtaler installation;
"Et barn er født i Betlehem" i Hammondorgel-version.
Vi' traditionsbundne folk i traditionernes land,
så vi hygger os, li' så fint vi kan,
og særlig uundværlig det er Magasin.
Det' jul, det' cool, kig dig lidt omkring.

"Jamen du godeste er det allerede"
jul, det' cool, sikke tiden den går,
der er intet lavet om siden sidste år,
det' de samme ting vi spiser, det' de samme ting vi laver,
de samme ting i TV, de samme julegaver,
samme penge problemer, det er dyrt og hårdt,
udelukkende overtrukne kontokort.
Overflod og fråds med familie og med venner,
samvittigheden klares med en u-landskalender.
Det er julefrokost tid, traditionsbælleri,
spritkørsel, utroskab og madsvineri,
vi har prøvet det før vi ved præcis hvad der sker,
slankekur i januar og alt det der,
det' et slid; men der er lang tid til næste år.
Det' jul, det' cool, sikke tiden den går.

Jeg drømmer om en hvid sandstrand,
med palmetræer og sommervejr,
så vil jeg fejre julen
ved swimmingpoolen,
langt væk fra sne og juletræer
.

Mc Einer

Min favorit-julesang. Den beskriver ret godt,
hvordan jeg ser julen.....

torsdag den 10. december 2009

Sponsorbarn

Jeg overvejer at støtte et sponsorbarn.
Man kan ikke redde hele verden, men vi kan allesammen hjælpe lidt, og det tæller alt sammen. Jeg har været inde på Børnefondens hjemmeside og læse om det, og for ca. 100 kr. om måneden kan jeg være med til at sikre et barns fremtid.
Jeg har selv to sunde og raske børn, som intet mangler, og jeg forventer ikke at få flere børn (selvom jeg på en måde gerne vil), så jeg synes det giver mening at hjælpe et barn, som bor et andet sted i verden.
Årsagen til at jeg tøver en lille smule er, at jeg synes det er en stor beslutning. Hvis (eller når) jeg beslutter mig endeligt for at gøre det, så skal jeg være helt sikker på, at jeg vil kunne fortsætte sponsoratet de næste mange år. Jeg ønsker nemlig ikke at skulle "springe fra", når jeg først er begyndt.
Hvis man ønsker det, kan man selv vælge hvilket land barnet skal komme fra og barnets køn. For mig er det 100% ligegyldigt hvilket køn barnet har - ligesom det er med mine egne børn. Men af en eller anden årsag, har jeg mest lyst til at støtte et barn fra Sydamerika. Jeg kan ikke forklare hvorfor, for jeg ved det ikke, men det føles åbenbart mest rigtigt for mig. Man kan ikke bare vælge "Sydamerika", ihvertfald ikke på hjemmesiden, så jeg har indkredset valget mellem Brasilien og Bolivia. Måske skulle jeg trække lod, for det er ikke så vigtigt, om det bliver det ene eller det andet, og så synes jeg det er en svær beslutning at tage. Jeg havde egentligt lidt drømt om at støtte et barn fra Columbia, men det kan man åbenbart ikke, så nu er det altså Brasilien eller Bolivia.
Jeg tror vist at jeg lige skal sove (en ekstra gang) på det, inden jeg endeligt tilmelder mig........

Frederik

Jeg er glad!
Jeg oplever, at min dejlige søn Frederik bliver mere selvsikker.
Tidligere har han mest søgt de yngre børn i børnehaven (vuggestue og børnehave i ét), men nu søger han faktisk meget de større børn.
Han er for nylig stoppet med at sove til middag, og så er der jo pludselig nogle timer, hvor der kun er store børn at lege med. Jeg tror det er dét, der har gjort det, samtidig med, at han nok føler sig lidt mere som en af de store, når nu han ikke skal sove.
Ihvertfald er det dejligt at se,
at han bliver mere sikker på sig
selv. Han har nemlig altid været
ret genert og tilbageholden.
Nu bliver han jo også snart 3 år!!!

tirsdag den 1. december 2009

Symbiose

Min højre skulder dufter af babygylp. En, i sig selv, grim, sur lugt. Men den minder mig om min baby, og jeg savner ham lidt, hver gang jeg drejer hovedet lidt mod højre.
Den mor/barn-symbiotiske tilstand er en underlig én, og den kan ikke altid forklares med logik. Her er et par eksempler, som ikke nødvendigvis skal kunne forklares.
Hvis jeg rører ved mit øre, kan jeg godt blive i tvivl om, om det er mit eller Sebastians. Jeg havde det på samme måde med Frederik, men det var når jeg rørte ved min pande. Så kunne jeg ikke mærke om det var hans eller min. Hvis jeg rører ved mit bryst tænker jeg automatisk på Sebastian. Hvis Sebastian sover længe kommer jeg pludselig til at savne ham helt vildt, og så er jeg nødt til at kigge til ham, og måske kommer jeg til at vække ham. Mælketilstrømningen tilpasses hele tiden hans døgnrytme, og hvis der sker drastiske ændringer bliver det reguleret i løbet af få dage. Eksempelvis sover han 10-11 timer om natten og 2-4 timer om dagen. Til gengæld spiser han ca. 6 gange i løbet af sine vågne timer. Det vil sige, at han nogle gange spiser med 1 times mellemrum, og dette er nøjagtigt tilpasset hos mig. Se dét er ihvertfald smart!

En uvigtig iagttagelse...

Hvis et cd-cover prydes med et nærbillede af sangerens ansigt, er det oftest fordi vedkommende er overvægtig. Hvis vedkommende har en flot figur, vil det oftest blive fremvist på coveret.

Madonna

Gwen Stefani

Christine Milton


VS.


Linda Andrews

Queen Latifah
Sascha Dupont