torsdag den 1. juli 2010
Ny blog!
Jeg har oprettet en ny blog andensteds på nettet, hvor jeg tidligere har blogget. Her blogger jeg helt anonymt, om stort set det samme som jeg plejer. Jeg kan mærke, at det er mere rigtigt for mig. Ved ikke lige hvorfor jeg bedre kan lide at blogge anonymt, men det kan jeg - og det gør jeg...... ;-)
lørdag den 29. maj 2010
Siden sidst
Så må det vist være på tide at få opdateret bloggen, bare en lille smule.... Ups....
Nå, men idag fik jeg så den glædelige nyhed, at jeg er blevet optaget på mediegrafikeruddannelsen!!! YES!! Jeg har over en periode arbejdet med et projekt, som var en del af en ret omfattende optagelsesprøve til uddannelsen. Det hele blev afsluttet med en personlig samtale i sidste uge, og jeg havde også selv en ret god fornemmelse af det. Men det kan jo være svært at vurdere selv. Jeg er altså ret stolt af mig selv. Der var ca. 50 ansøgere og kun 13 pladser, så det er da ret godt gået. Jeg skal starte d. 2. august, og det passer så fint ift. min barsel og Sebastian. Så er det på plads - FEDT!!
Der sker også andre spændende ting herhjemme, men jeg har ikke lige lyst at offentliggøre det hele nu, så det må komme senere.
Jeg er ihvertfald meget glad og tilfreds. Og man kan næsten sige, at jeg "får både i pose og sæk" ;-D
Nå, men idag fik jeg så den glædelige nyhed, at jeg er blevet optaget på mediegrafikeruddannelsen!!! YES!! Jeg har over en periode arbejdet med et projekt, som var en del af en ret omfattende optagelsesprøve til uddannelsen. Det hele blev afsluttet med en personlig samtale i sidste uge, og jeg havde også selv en ret god fornemmelse af det. Men det kan jo være svært at vurdere selv. Jeg er altså ret stolt af mig selv. Der var ca. 50 ansøgere og kun 13 pladser, så det er da ret godt gået. Jeg skal starte d. 2. august, og det passer så fint ift. min barsel og Sebastian. Så er det på plads - FEDT!!
Der sker også andre spændende ting herhjemme, men jeg har ikke lige lyst at offentliggøre det hele nu, så det må komme senere.
Jeg er ihvertfald meget glad og tilfreds. Og man kan næsten sige, at jeg "får både i pose og sæk" ;-D
fredag den 5. marts 2010
Can you feel the love Tonight
There's a calm surrender to the rush of day
When the heat of the rolling world can be turned away
An enchanted moment, and it sees me through
It's enough for this restless warrior just to be with you
And can you feel the love tonight
It is where we are
It's enough for this wide-eyed wanderer
That we got this far
And can you feel the love tonight
How it's laid to rest
It's enough to make kings and vagabonds
Believe the very best
There's a time for everyone if they only learn
That the twisting kaleidoscope moves us all in turn
There's a rhyme and reason to the wild outdoors
When the heart of this star-crossed voyager beats in time with your
Elton John
When the heat of the rolling world can be turned away
An enchanted moment, and it sees me through
It's enough for this restless warrior just to be with you
And can you feel the love tonight
It is where we are
It's enough for this wide-eyed wanderer
That we got this far
And can you feel the love tonight
How it's laid to rest
It's enough to make kings and vagabonds
Believe the very best
There's a time for everyone if they only learn
That the twisting kaleidoscope moves us all in turn
There's a rhyme and reason to the wild outdoors
When the heart of this star-crossed voyager beats in time with your
Elton John
fredag den 26. februar 2010
I'm A Bitch I'm A Lover
I hate the world today
You’re so good to me, I know
But I can change
Tried to tell you
But you look at me like maybe I’m an angel underneath
In a sentence sweet
Yesterday I cried
Most have been to see the softer side
I can understand how you’d be so confused
I don’t envie you
I’m a little bit of everything
All roled into one
I’m a bitch I’m a lover
I’m a child I’m a mother
I’m a sinner I’m a sant
I do not feel ashamed
I’m your hell I’m your dream
I’m nothin’ in between
You know, you wouldn’t want it any other way
So take me as I am
This may meen, you’ll have to be a stronger man
Jused to shooter, when I start to make you nervous
And I’m going to extreem’s
Tomorrow I will change and today won’t meen a thing
I’m a bitch I’m a lover
I’m a child I’m a mother
I’m a sinner I’m a sant
I do not feel ashamed
I’m your hell I’m your dream
I’m nothin’ in between
You know, you wouldn’t want it any other way
Just when you think
You got me
Figger out the seasons all ready changin’
I think it’s cool, you do what you do
And don’t try to sing this
I’m a bitch I’m a lover
I’m a child I’m a mother
I’m a sinner I’m a sant
I do not feel ashamed
I’m your hell I’m your dream
I’m nothin’ in between
You know, you wouldn’t want it any other way
I’m a bitch, I’m tease
I'm a goddess on my knees
When you're hurt
When you suffer
I'm your angel undercover
I've been numb
I'm revived
Can't say I'm not alive
You know I wouldn't want it ANY other way
Alanis Morissette
You’re so good to me, I know
But I can change
Tried to tell you
But you look at me like maybe I’m an angel underneath
In a sentence sweet
Yesterday I cried
Most have been to see the softer side
I can understand how you’d be so confused
I don’t envie you
I’m a little bit of everything
All roled into one
I’m a bitch I’m a lover
I’m a child I’m a mother
I’m a sinner I’m a sant
I do not feel ashamed
I’m your hell I’m your dream
I’m nothin’ in between
You know, you wouldn’t want it any other way
So take me as I am
This may meen, you’ll have to be a stronger man
Jused to shooter, when I start to make you nervous
And I’m going to extreem’s
Tomorrow I will change and today won’t meen a thing
I’m a bitch I’m a lover
I’m a child I’m a mother
I’m a sinner I’m a sant
I do not feel ashamed
I’m your hell I’m your dream
I’m nothin’ in between
You know, you wouldn’t want it any other way
Just when you think
You got me
Figger out the seasons all ready changin’
I think it’s cool, you do what you do
And don’t try to sing this
I’m a bitch I’m a lover
I’m a child I’m a mother
I’m a sinner I’m a sant
I do not feel ashamed
I’m your hell I’m your dream
I’m nothin’ in between
You know, you wouldn’t want it any other way
I’m a bitch, I’m tease
I'm a goddess on my knees
When you're hurt
When you suffer
I'm your angel undercover
I've been numb
I'm revived
Can't say I'm not alive
You know I wouldn't want it ANY other way
Alanis Morissette
De forbandede hormoner
Jeg er blevet skruk igen!! De forbandede hormoner!! ;-) Jeg mener, jeg har jo stadigvæk en baby! Jeg ammer og jeg er på barsel, og alligevel har jeg helt vildt meget lyst til at få en mere.. Jeg kigger på mine 2 fantastiske guldklumper - og så bliver jeg grådig... De er så smukke og elskelige, at jeg får helt abstinenser efter at få en mere... I mit hovede har jeg en hel masse logiske argumenter for ikke at få flere, men mine organer synes noget andet. Og mig som ikke engang synes om at være gravid. Jeg hader fødsler og spædbørn har ikke min største interesse. Det der biologi er ret seriøst, må man sige! Forplantningstrangen overstiger alt andet.... .... ....
torsdag den 18. februar 2010
søndag den 14. februar 2010
Where do I go
Where do I go
Follow the river
Where do I go
Follow the gulls
Where is the something
Where is the someone
That tells me why I live and die
Where do I go
Follow the children
Where do I go
Follow their smiles
Is there an answer
In their sweet faces
That tells me why I live and die
Follow the wind song
Follow the thunder
Follow the neon in young lovers' eyes
Down to the gutter
Up to the glitter
Into the city
Where the truth lies
Where do I go
Follow my heartbeat
Where do I go
Follow my hand
Where will they lead me
And will I ever
Discover why I live and die
Why do I live (beads, flowers)
Why do I die (freedom, happiness)
Tell my why (beads, flowers)
Tell me where (freedom, happiness)
Tell my why (beads, flowers)
Tell me why (freedom!)
Fra musicalen Hair
Follow the river
Where do I go
Follow the gulls
Where is the something
Where is the someone
That tells me why I live and die
Where do I go
Follow the children
Where do I go
Follow their smiles
Is there an answer
In their sweet faces
That tells me why I live and die
Follow the wind song
Follow the thunder
Follow the neon in young lovers' eyes
Down to the gutter
Up to the glitter
Into the city
Where the truth lies
Where do I go
Follow my heartbeat
Where do I go
Follow my hand
Where will they lead me
And will I ever
Discover why I live and die
Why do I live (beads, flowers)
Why do I die (freedom, happiness)
Tell my why (beads, flowers)
Tell me where (freedom, happiness)
Tell my why (beads, flowers)
Tell me why (freedom!)
Fra musicalen Hair
torsdag den 11. februar 2010
All You Need Is Love
Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
There's nothing you can do that can't be done.
Nothing you can sing that can't be sung.
Nothing you can say but you can learn how to play the game
It's easy.
There's nothing you can make that can't be made.
No one you can save that can't be saved.
Nothing you can do but you can learn how to be you
in time - It's easy.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
There's nothing you can know that isn't known.
Nothing you can see that isn't shown.
Nowhere you can be that isn't where you're meant to be.
It's easy.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
All you need is love (all together now)
All you need is love (everybody)
All you need is love, love, love is all you need.
The Beatles
Lennon/McCartney
From The Blue Album
There's nothing you can do that can't be done.
Nothing you can sing that can't be sung.
Nothing you can say but you can learn how to play the game
It's easy.
There's nothing you can make that can't be made.
No one you can save that can't be saved.
Nothing you can do but you can learn how to be you
in time - It's easy.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
Love, love, love, love, love, love, love, love, love.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
There's nothing you can know that isn't known.
Nothing you can see that isn't shown.
Nowhere you can be that isn't where you're meant to be.
It's easy.
All you need is love, all you need is love,
All you need is love, love, love is all you need.
All you need is love (all together now)
All you need is love (everybody)
All you need is love, love, love is all you need.
The Beatles
Lennon/McCartney
From The Blue Album
fredag den 5. februar 2010
Drømmen
Så sent som i nat har jeg haft en tilbagevenden drøm - et mareridt, om man vil. Jeg synes det er utroligt, at jeg gennem så mange mange år kan blive ved med at drømme om det. Det har virkelig sat sig sine spor i min underbevidsthed, og her, som voksen - som mor - vækker det da en række spørgsmål.
Gennem stort set hele min barndom og ungdom var jeg en del af et byorkester - Varde Garden. Jeg var vist 8 år da jeg startede som aspirant, 10 år da jeg kom i uniform og 19 år da jeg stoppede. Dette bestod i 2 ugentlige øveaftner, op til flere arrangementer næsten hver weekend og flere udlandsrejser om året. Vi deltog i konkurrencer i Danmark og i udlandet, og dette krævede ofte ekstra træning. Indimellem krævede vores rejser nogle fridage fra skolen, og op mod jul var vi rundt at spille julekoncerter på alle kommunens plejehjem. Så man kan roligt sige, at det er noget der har fyldt enormt meget af min tilværelse. Det, at vi brugte så megen tid og energi på garden gav et helt utroligt sammenhold, os gardere imellem. Vi var ude og spille i al slags vind og vejr, og vi var gennemblødte sammen, forfrosne sammen og overophedede sammen. På et tidpunkt var 3 af vores kammerater i en alvorlig bilulykke, hvor én desværre mistede livet! Hun blev begravet i sin uniform, og vi spillede mens hun blev lagt i jorden..
Pludselig en dag, som 19-årig, gad jeg bare ikke mere. Det krævede ikke en masse overvejelser, det var nærmest bare fra den ene dag til den anden, at jeg besluttede mig for at stoppe. Så det gjorde jeg! Jeg husker ikke at jeg følte andet en lettelse ved at stoppe. Tænk engang... Efter alle de mange mange timers arbejde og samvær...
Jeg stoppede i 1999, og lige siden har jeg altså haft en tilbagevendende drøm. Den har haft mange forskellige udformninger, men alle med samme tema: Jeg skal ud at spille med garden, og jeg har ikke styr på mine ting. Enten kommer jeg for sent, eller også har jeg glemt halvdelen af mine ting. Hold op hvor har jeg drømt det mange gange!! Førhen drømte jeg det meget ofte, men som tiden er gået er der længere og længere imellem.
Nu hvor jeg er voksen, og mor, er jeg begyndt at stille spørgsmålstegn ved den form for fritidsinteresse. Dette grunder meget i mine drømme. For når jeg 11 år efter stadig plages af drømme om det, så må det da have sat sig nogle ret så betydelige spor i mig. Selvfølgelig har det også givet mig mange gode ting. Det har lært mig om diciplin, ansvar og sammenhold, og så er jeg meget taknemmelig for at have lært noder i så ung en alder. Det er som at kunne et fremmedsprog. Jeg kan synge en sang 'fra bladet', selvom jeg ikke kender melodien, alene ved at læse noderne, og det har også hjulpet mig til at forstå matematik, da nodesystemet delvist er matematisk opbygget. Mens jeg var i det, var jeg meget glad for det, ellers var jeg vel (forhåbentligt) ikke blevet ved så længe. Men nogle gange er børn for gode til bare at affinde sig med situationen, uden at stille spørgsmålstegn ved det de oplever. I tilbageblik synes jeg der blev stillet for store krav til os. Jeg synes faktisk, at det nogle gange kunne sidestilles med børnearbejde, og jeg synes jeg har måttet givet afkald på mange ting, for at kunne leve op til kravene.
Disse erfaringer gør, at jeg helt sikkert kommer til at agere deltagende og kritisk overfor mine børns fremtidige fritidsinteresser. Der må gerne stilles krav til mine børn, men det skal være med henblik på, at det skal være udviklende for dem. Jeg vil ikke acceptere, at mine børn udnyttes som 'arbejdskraft'. Jeg bliver garanteret sådan en skide irriterende mor, som børnene kommer til at krumme tæer over, men det må jeg jo så leve med ;-)
Gennem stort set hele min barndom og ungdom var jeg en del af et byorkester - Varde Garden. Jeg var vist 8 år da jeg startede som aspirant, 10 år da jeg kom i uniform og 19 år da jeg stoppede. Dette bestod i 2 ugentlige øveaftner, op til flere arrangementer næsten hver weekend og flere udlandsrejser om året. Vi deltog i konkurrencer i Danmark og i udlandet, og dette krævede ofte ekstra træning. Indimellem krævede vores rejser nogle fridage fra skolen, og op mod jul var vi rundt at spille julekoncerter på alle kommunens plejehjem. Så man kan roligt sige, at det er noget der har fyldt enormt meget af min tilværelse. Det, at vi brugte så megen tid og energi på garden gav et helt utroligt sammenhold, os gardere imellem. Vi var ude og spille i al slags vind og vejr, og vi var gennemblødte sammen, forfrosne sammen og overophedede sammen. På et tidpunkt var 3 af vores kammerater i en alvorlig bilulykke, hvor én desværre mistede livet! Hun blev begravet i sin uniform, og vi spillede mens hun blev lagt i jorden..
Pludselig en dag, som 19-årig, gad jeg bare ikke mere. Det krævede ikke en masse overvejelser, det var nærmest bare fra den ene dag til den anden, at jeg besluttede mig for at stoppe. Så det gjorde jeg! Jeg husker ikke at jeg følte andet en lettelse ved at stoppe. Tænk engang... Efter alle de mange mange timers arbejde og samvær...
Jeg stoppede i 1999, og lige siden har jeg altså haft en tilbagevendende drøm. Den har haft mange forskellige udformninger, men alle med samme tema: Jeg skal ud at spille med garden, og jeg har ikke styr på mine ting. Enten kommer jeg for sent, eller også har jeg glemt halvdelen af mine ting. Hold op hvor har jeg drømt det mange gange!! Førhen drømte jeg det meget ofte, men som tiden er gået er der længere og længere imellem.
Nu hvor jeg er voksen, og mor, er jeg begyndt at stille spørgsmålstegn ved den form for fritidsinteresse. Dette grunder meget i mine drømme. For når jeg 11 år efter stadig plages af drømme om det, så må det da have sat sig nogle ret så betydelige spor i mig. Selvfølgelig har det også givet mig mange gode ting. Det har lært mig om diciplin, ansvar og sammenhold, og så er jeg meget taknemmelig for at have lært noder i så ung en alder. Det er som at kunne et fremmedsprog. Jeg kan synge en sang 'fra bladet', selvom jeg ikke kender melodien, alene ved at læse noderne, og det har også hjulpet mig til at forstå matematik, da nodesystemet delvist er matematisk opbygget. Mens jeg var i det, var jeg meget glad for det, ellers var jeg vel (forhåbentligt) ikke blevet ved så længe. Men nogle gange er børn for gode til bare at affinde sig med situationen, uden at stille spørgsmålstegn ved det de oplever. I tilbageblik synes jeg der blev stillet for store krav til os. Jeg synes faktisk, at det nogle gange kunne sidestilles med børnearbejde, og jeg synes jeg har måttet givet afkald på mange ting, for at kunne leve op til kravene.
Disse erfaringer gør, at jeg helt sikkert kommer til at agere deltagende og kritisk overfor mine børns fremtidige fritidsinteresser. Der må gerne stilles krav til mine børn, men det skal være med henblik på, at det skal være udviklende for dem. Jeg vil ikke acceptere, at mine børn udnyttes som 'arbejdskraft'. Jeg bliver garanteret sådan en skide irriterende mor, som børnene kommer til at krumme tæer over, men det må jeg jo så leve med ;-)
onsdag den 3. februar 2010
Stikord
Jeg synes egentlig der sker så meget for tiden - altså her i min lille bitte verden, hvor jeg går hjemme på barsel, og ikke oplever meget andet end småbørn. Jeg har mange tanker og mange blogemner i ærmet. Men jeg mangler på en eller anden måde energien til at skrive..
Jeg vil dog nedfælde nogle enkelte stikord..
Frederiks 3 års fødselsdag i søndags.. :-)
Endelig madpakkebarn.. Og dét vil 'de' tage fra os..!! :-(
Uddannelsesplaner.. Åbent hus.. Optagelsesprøve.. ;-)
Andre mere perifere emner..
Tatovering..
Min farmors sygdom..
Sommerferieplaner..
Briller..
Måske finder jeg lyst og energi til at skrive noget mere på et senere tidspunkt.. Det håber jeg da.. :-)
Jeg vil dog nedfælde nogle enkelte stikord..
Frederiks 3 års fødselsdag i søndags.. :-)
Endelig madpakkebarn.. Og dét vil 'de' tage fra os..!! :-(
Uddannelsesplaner.. Åbent hus.. Optagelsesprøve.. ;-)
Andre mere perifere emner..
Tatovering..
Min farmors sygdom..
Sommerferieplaner..
Briller..
Måske finder jeg lyst og energi til at skrive noget mere på et senere tidspunkt.. Det håber jeg da.. :-)
fredag den 29. januar 2010
Believe in Me
I'm losing myself tryin' to compete
With everyone else instead of just being me
Don't know where to turn
I've been stuck in this routine
I need to change my ways
Instead of always being weak
I don't wanna be afraid
I wanna wake up feeling beautiful today
And know that I'm okay
'Cause everyone's perfect in their usual way
So you see, I just wanna believe in me
La, la, la, la, la, la, la, la
The mirror can lie
Doesn't show you what's inside
And it, it can tell you you're full of life
It's amazing what you can hide
Just by putting on a smile
I don't wanna be afraid
I wanna wake up feeling beautiful today
And know that I'm okay
'Cause everyone's perfect in their usual way
So you see, I just wanna believe in me
I'm quickly finding out
I'm not about to break down, not today
I guess I always knew
That I had all the strength to make it through
And I cannot be afraid
I'm gonna wake up feeling beautiful today
And know that I'm okay
'Cause everyone's perfect in their usual way
So you see, now, now I believe in me
Now I believe in me
Kara Dioguardi, John Fields, Demi Lovato
With everyone else instead of just being me
Don't know where to turn
I've been stuck in this routine
I need to change my ways
Instead of always being weak
I don't wanna be afraid
I wanna wake up feeling beautiful today
And know that I'm okay
'Cause everyone's perfect in their usual way
So you see, I just wanna believe in me
La, la, la, la, la, la, la, la
The mirror can lie
Doesn't show you what's inside
And it, it can tell you you're full of life
It's amazing what you can hide
Just by putting on a smile
I don't wanna be afraid
I wanna wake up feeling beautiful today
And know that I'm okay
'Cause everyone's perfect in their usual way
So you see, I just wanna believe in me
I'm quickly finding out
I'm not about to break down, not today
I guess I always knew
That I had all the strength to make it through
And I cannot be afraid
I'm gonna wake up feeling beautiful today
And know that I'm okay
'Cause everyone's perfect in their usual way
So you see, now, now I believe in me
Now I believe in me
Kara Dioguardi, John Fields, Demi Lovato
onsdag den 27. januar 2010
Den gyldne middelvej
Frederik bliver 3 år på søndag, og det skal selvfølgelig fejres med manér! På søndag kommer familien på besøg til frokost og kaffe, og på mandag holder han fødselsdag i børnehaven, hvor han skal have lidt godt med til frokost. Udfordringen her er, at give ham noget med, som de voksne (pædagoger og forældre) ikke synes er for usundt eller for meget, men som børnene samtidig synes er spændende. Det må gerne være sådan, at de andre børn synes, at Frederiks fødselsdag var mega sej, men at det samtidig bliver holdt på et passende nede-på-jorden-niveau. Valget falder på pizzasnegle, ca. 2 stk. til hver og en godtepose til hver, indeholdende: 1 lille pakke øko rosiner, 1 chokolade-guldmønt, 5 vingummier fra Katjes (uden farvestoffer) - som omhyggeligt er pakket ind i madlavningsfilm med en lille sløjfe omkring, 1 lille pose med 8-10 stk. popcorn og 1 fødselsdagsserviet med Peter Plys og Tigerdyr. Det er svært at vide hvad der er for meget eller for lidt - mængdemæssigt. Jeg ved ikke rigtigt hvor meget sådan nogle spiser, selvom jeg jo selv har én ;-) Men jeg synes selv det er meget passende. Det er ihvertfald lavet med kærlighed og omtanke! ♥
tirsdag den 26. januar 2010
Genbrug
Jeg trænger snart til at komme i en genbrugsforretning igen. Det er efterhånden ved at være længe siden sidst. Sidst jeg var i en genbrugsforretning var det for at købe klæd-ud-tøj til Frederik.
Det som jeg mangler nu er: En lænestol til Frederiks værelse, som kan bruges til at læse godnathistorier i, og malerier med guldrammer. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil bruge rammerne til, men jeg er blevet inspireret fra Frederiks børnehave, hvor de har én hængende, som de bruger til at sætte børnenes tegninger ind i. Det giver en rigtig fed effekt, synes jeg. Jeg vil til at samle på guldrammer og bruge dem i forskellige henseender. Vi har i forvejen en del af dem hængende, så det vil jo passe fint ind. Derudover har jeg bare lyst til at gå og kigge på forskellige nips-ting og måske købe lidt.
Det som jeg mangler nu er: En lænestol til Frederiks værelse, som kan bruges til at læse godnathistorier i, og malerier med guldrammer. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil bruge rammerne til, men jeg er blevet inspireret fra Frederiks børnehave, hvor de har én hængende, som de bruger til at sætte børnenes tegninger ind i. Det giver en rigtig fed effekt, synes jeg. Jeg vil til at samle på guldrammer og bruge dem i forskellige henseender. Vi har i forvejen en del af dem hængende, så det vil jo passe fint ind. Derudover har jeg bare lyst til at gå og kigge på forskellige nips-ting og måske købe lidt.
mandag den 25. januar 2010
tirsdag den 19. januar 2010
Man in the Mirror
Ooh ooh ooh aah
Gotta make a change
For once in my life
It's gonna feel real good
Gonna make a difference
Gonna make it right
As I turned up the collar on
A favorite winter coat
This wind is blowin' my mind
I see the kids in the street
With not enough to eat
Who am I to be blind
Pretending not to see their needs
A summer's disregard
A broken bottle top
And a one man's soul
They follow each other
On the wind ya' know
'Cause they got nowhere to go
That's why I want you to know
I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his ways
And no message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make a change, yey
Na na na, na na na, na na na na oh ho
I've been a victim of
A selfish kinda love
It's time that I realize
There are some with no home
Not a nickel to loan
Could it be really pretending that they're not alone
A willow deeply scarred
Somebody's broken heart
And a washed out dream
(Washed out dream)
They follow the pattern of the wind ya' see
'Cause they got no place to be
That's why I'm starting with me
I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his ways
And no message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make a change
I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his ways
And no message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make that change
I'm starting with the man in the mirror
(Man in the mirror, oh yeah)
I'm asking him to change his ways, yeah
(Change)
No message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make the change
You gotta get it right, while you got the time
'Cause when you close your heart
(You can't close your, your mind)
Then you close your mind
(That man, that man, that man)
(That man, that man, that man)
(With the man in the mirror, oh yeah)
(That man you know, that man you know)
(That man you know, that man you know)
I'm asking him to change his ways
(Change)
No message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself then make that change
(Na na na, na na na, na na na na)
Ooh
Oh yeah
Yeah yeah yeah yeah yeah yeah
(Na na na, na na na, na na na na)
Oh no
Oh no, I'm gonna make a change
It's gonna feel real good
Sure mon
(Change)
Just lift yourself
You know, you got to stop it yourself
(Yeah)
Oh
Make that change
(I gotta make that change today, oh)
(Man in the mirror)
You got to, you got to not let yourself, brother oh
Yeah
You know that
(Make that change)
(I gotta make that make me then make)
You got, you got to move
Sure mon, sure mon
You got to
(Stand up, stand up, stand up)
Make that change
Stand up and lift yourself, now
(Man in the mirror)
Make that change
(Gonna make that change, sure mon)
(Man in the mirror)
You know it, you know it, you know it, you know
(Change)
Make that change
Michael Jackson
Songwriters: Ballard, Glen, Garrett, Siedah
Gotta make a change
For once in my life
It's gonna feel real good
Gonna make a difference
Gonna make it right
As I turned up the collar on
A favorite winter coat
This wind is blowin' my mind
I see the kids in the street
With not enough to eat
Who am I to be blind
Pretending not to see their needs
A summer's disregard
A broken bottle top
And a one man's soul
They follow each other
On the wind ya' know
'Cause they got nowhere to go
That's why I want you to know
I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his ways
And no message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make a change, yey
Na na na, na na na, na na na na oh ho
I've been a victim of
A selfish kinda love
It's time that I realize
There are some with no home
Not a nickel to loan
Could it be really pretending that they're not alone
A willow deeply scarred
Somebody's broken heart
And a washed out dream
(Washed out dream)
They follow the pattern of the wind ya' see
'Cause they got no place to be
That's why I'm starting with me
I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his ways
And no message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make a change
I'm starting with the man in the mirror
I'm asking him to change his ways
And no message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make that change
I'm starting with the man in the mirror
(Man in the mirror, oh yeah)
I'm asking him to change his ways, yeah
(Change)
No message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself and then make the change
You gotta get it right, while you got the time
'Cause when you close your heart
(You can't close your, your mind)
Then you close your mind
(That man, that man, that man)
(That man, that man, that man)
(With the man in the mirror, oh yeah)
(That man you know, that man you know)
(That man you know, that man you know)
I'm asking him to change his ways
(Change)
No message could have been any clearer
If you wanna make the world a better place
Take a look at yourself then make that change
(Na na na, na na na, na na na na)
Ooh
Oh yeah
Yeah yeah yeah yeah yeah yeah
(Na na na, na na na, na na na na)
Oh no
Oh no, I'm gonna make a change
It's gonna feel real good
Sure mon
(Change)
Just lift yourself
You know, you got to stop it yourself
(Yeah)
Oh
Make that change
(I gotta make that change today, oh)
(Man in the mirror)
You got to, you got to not let yourself, brother oh
Yeah
You know that
(Make that change)
(I gotta make that make me then make)
You got, you got to move
Sure mon, sure mon
You got to
(Stand up, stand up, stand up)
Make that change
Stand up and lift yourself, now
(Man in the mirror)
Make that change
(Gonna make that change, sure mon)
(Man in the mirror)
You know it, you know it, you know it, you know
(Change)
Make that change
Michael Jackson
Songwriters: Ballard, Glen, Garrett, Siedah
søndag den 17. januar 2010
Bloggeriet
Det, som jeg nyder ved at blogge er, at der (stort set) ikke er nogle regler. Min blog er helt og aldeles mit univers, og jeg kan være fløjtende ligeglad med, om andre finder mine indlæg interessante eller ej. Det er spændende at læse andres blogs, og lade sig inspirere, men jeg har ikke noget jeg skal leve op til. Ingen deadlines og ingen cencorer. Jeg skriver, fordi jeg synes det er sjovt, og for at "lette hjertet". At der så indimellem er nogen der læser med, gør det bare endnu sjovere, og det er da smadder hyggeligt, og smigrende, når der er nogen der skriver en lille kommentar :-) Men det er ikke derfor jeg skriver!
Jeg overvejer at oprette en helt anonym blog et andet sted i cyperverden, hvor jeg kan få 100% afløb for mine tanker og følelser. Jeg censurerer mig selv lidt her, fordi jeg ved, at folk jeg kender læser med, og det har jeg det helt fint med. Men måske skulle jeg lave en skraldespand, hvor jeg kan smide mine brokkerier i. Jeg har jo som sådan ikke noget at brokke mig over, faktisk er jeg rigtig godt tilfreds, men vi kan jo alle have brug for at lukke lort ud, uden at nogen skal føle sig såret. Jeg kan godt lide at formulere mig ordenligt og diplomatisk, men det kan også være lidt hæmmende, i forhold til at få "lettet hjertet". I sådan en blog ville jeg ikke være interesseret i andres kommentarer. Skraldet skal ikke endevendes, det skal bare ud! Nu må jeg se om jeg overhovedet får det gjort. Så stort er behovet altså heller ikke. Men det kunne da være meget fint med 2 forskellige blogs, som tjener hvert sit formål. Ét sted til at formulere sine betragninger, og et andet sted til bare at give los. Her i min blog skal disse to ting ikke blandes sammen - ikke sådan rigtigt. For selvfølgelig kan jeg også brokke mig her, men det foregår på samme niveau, som hvis jeg stod ansigt til ansigt med den/de, som brokkeriet tilfalder. Og samtidig forsøger jeg at være forholdsvis politisk korrekt, sådan som jeg også gør det i den virkelige verden. HVIS jeg på et tidspunkt vælger at oprette en anonym skraldespandsblog, så vil jeg ikke oplyse om det, hverken her eller "der". Det er jo formålsløst at holde den anonym, hvis nogen kender til den. Men jeg ser heller ingen grund til at lyve om det. Jeg kan ikke lyve, og slet ikke overfor mine nærmeste...
Jeg overvejer at oprette en helt anonym blog et andet sted i cyperverden, hvor jeg kan få 100% afløb for mine tanker og følelser. Jeg censurerer mig selv lidt her, fordi jeg ved, at folk jeg kender læser med, og det har jeg det helt fint med. Men måske skulle jeg lave en skraldespand, hvor jeg kan smide mine brokkerier i. Jeg har jo som sådan ikke noget at brokke mig over, faktisk er jeg rigtig godt tilfreds, men vi kan jo alle have brug for at lukke lort ud, uden at nogen skal føle sig såret. Jeg kan godt lide at formulere mig ordenligt og diplomatisk, men det kan også være lidt hæmmende, i forhold til at få "lettet hjertet". I sådan en blog ville jeg ikke være interesseret i andres kommentarer. Skraldet skal ikke endevendes, det skal bare ud! Nu må jeg se om jeg overhovedet får det gjort. Så stort er behovet altså heller ikke. Men det kunne da være meget fint med 2 forskellige blogs, som tjener hvert sit formål. Ét sted til at formulere sine betragninger, og et andet sted til bare at give los. Her i min blog skal disse to ting ikke blandes sammen - ikke sådan rigtigt. For selvfølgelig kan jeg også brokke mig her, men det foregår på samme niveau, som hvis jeg stod ansigt til ansigt med den/de, som brokkeriet tilfalder. Og samtidig forsøger jeg at være forholdsvis politisk korrekt, sådan som jeg også gør det i den virkelige verden. HVIS jeg på et tidspunkt vælger at oprette en anonym skraldespandsblog, så vil jeg ikke oplyse om det, hverken her eller "der". Det er jo formålsløst at holde den anonym, hvis nogen kender til den. Men jeg ser heller ingen grund til at lyve om det. Jeg kan ikke lyve, og slet ikke overfor mine nærmeste...
torsdag den 14. januar 2010
Perfekt
Idag har jeg ringet og forhørt mig om mediegrafiker-uddannelsen. Man skal bestå en optagelsesprøve for at blive optaget, og der plejer at være ca. 3 gange så mange ansøgere, som optagede, så det er jo slet ikke sikkert at jeg kan komme ind. Men umiddelbart lyder det som noget jeg godt kan finde ud af. Jeg får tilsendt nogle papirer, og så er der åbent hus d. 30. jan. Jeg er virkelig blevet tændt på det her. Det ville også bare passe perfekt, for der er studiestart d. 4. aug., og min barsel slutter d. 17. juni. Så kunne jeg lige holde en god sommerferie, og så starte op på studiet derefter.
Man skal have en praktikplads, og jeg ved lige hvor jeg kunne tænke mig det skulle være. Hver dag cykler jeg forbi en virksomhed, som hedder Elbo Grafisk A/S. Dér ville jeg gerne arbejde. Ifølge deres hjemmeside er det er stor virksomhed, som har mange spændende projekter, og så ligger det lige på vejen ud til Frederiks børnehave. Det ville bare være endnu mere perfekt. Jeg vil selvfølgelig forsøge ihærdigt, men jeg må ikke sætte næsen for højt op efter det. Det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis jeg kunne få abejde der... Men man må jo gerne drømme.... ☺
Man skal have en praktikplads, og jeg ved lige hvor jeg kunne tænke mig det skulle være. Hver dag cykler jeg forbi en virksomhed, som hedder Elbo Grafisk A/S. Dér ville jeg gerne arbejde. Ifølge deres hjemmeside er det er stor virksomhed, som har mange spændende projekter, og så ligger det lige på vejen ud til Frederiks børnehave. Det ville bare være endnu mere perfekt. Jeg vil selvfølgelig forsøge ihærdigt, men jeg må ikke sætte næsen for højt op efter det. Det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis jeg kunne få abejde der... Men man må jo gerne drømme.... ☺
onsdag den 13. januar 2010
~ MEDIEGRAFIKER ~
Det vil jeg være! En realistisk uddannelse at gå igang med, for mig, som mit liv ser ud nu - og lige det jeg brænder for! ☀
Link til uddannelsesbeskrivelse.
Link til uddannelsesbeskrivelse.
Revidering....
Jeg er lidt underlig til mode her til aften. Vi kom til at diskutere muligheden for at flytte tilbage til det område, vi oprindeligt kommer fra, og hvor vores familier bor. Jeg har aldrig haft lyst til at bo der, så jeg afviste det pr. automatik, da Jørgen nævnte det her til aften. Men så kom vi til at tale om fordelene ved det, og nu er jeg ret splittet. Faktisk er jeg rigtig glad for at bo her i Fredericia, og efter at have boet her i 4½ år, er jeg begyndt at føle mig hjemme her. Når jeg går nede i byen hilser jeg ofte på mange forskellige mennesker. Til sommer er det 10 år siden jeg flyttede fra min barndomsby, og siden har jeg boet i Odder, Århus, Aalborg, Vojens og Fredericia. Da vi flyttede hertil var det med et ønske om at "slå rødder" her. Vi var trætte af at flytte fra by til by. Derfor valgte vi en by, som ligger strategisk godt placeret; i centrum af Trekantsområdet, og med 1 times kørsel til familien. Vi er blevet rigtigt glade for byen og dens omgivelser, og har egentligt ikke lyst til at flytte. Alligevel er der noget der nærmest skriger i mig, for at gøre det. Det handler om at styrke børnenes forhold til deres familier, og her tænker jeg mest på Frederik, da det jo ikke betyder så meget for Sebastian lige i øjeblikket. Frederik snakker meget om sin familie, og faktisk tror jeg at han ofte savner dem. Jeg ønsker at de begge skal have et nært tilhørsforhold til deres familie, og ikke føle sig som outsidere (som jeg selv på en måde gør det). Det vil også give nogle fordele ift. børnepasning, men jeg tror nu ikke vi vil benytte os så voldsomt meget af det, for vi vil helst klare os selv mest muligt. Vi beder sjældent om hjælp fra andre, og vi har også mest lyst til at passe os selv. Det er bl.a. også derfor vi altid har været så glade for den geografiske "buffer", som gør at vi ikke bliver overrendt af/overrender vores familie. Og hvis vi flytter skal vi til at starte forfra igen igen... Det orker vi næsten ikke... For selvom vi oprindeligt kommer fra området, så er det jo mange år siden vi sidst har boet der, og vores liv er jo helt og aldeles anderledes nu, end det var dengang. Hvis vi vælger at gøre det skal det egentligt være snarest. Senest lige før Frederik skal starte i skole - ihvertfald ikke efter... Jeg ved det ikke.... Jeg er splittet......
mandag den 11. januar 2010
Tænk sig....
Jeg så for nogen tid siden en fjernsynsudsendelse om børneporno. Virkelig (!!) ikke et populært emne hos mig, men det nytter jo heller ikke noget at lukke øjnene for det, for det eksisterer jo, og faktisk i sådan en ekstrem grad, at man som normalt fungerende har svært ved at forestille sig det! Denne blog handler ikke om selve emnet "børneporno" - men om dét, som den fjernsynsudsendelse har gjort ved mig.
Hver gang jeg håndterer Frederik, når han er nøgen, tænker jeg på det. Når jeg kigger på hans lille, fine krop bliver jeg helt skidt tilpas. Tænk sig, hvad nogen kan finde på at gøre ved sådan et lille menneske. Tænk sig, at nogen rent faktisk gør det. Tænk sig, at det foregår hele tiden - også lige nu!
Frederik har en alder, hvor han vil bestemme selv, og det giver af og til anledning til konflikter mellem mor og søn. Af og til skriger han op og kæmper imod, f.eks. når han skal i overtøjet, og så må jeg tage lidt hårdt fat, dels for at markere grænsen, og dels for rent faktisk at få ham i tøjet. Dette foregår også på puslebordet, og når han f.eks. skal i bad. Men nu kan jeg faktisk næsten ikke håndtere det. Når jeg kigger på ham ser jeg et lille nøgent menneske - det sårebareste i verden, opløst i gråd, og kæmpende med alle sine kræfter. Jeg forestiller mig, at dette lille menneske kæmper imod det - en umulig kamp... Et lille bitte menneske, helt alene i verden, overladt til de værst tænkelige... Jeg bliver så trist... Jeg opgiver med det samme kampen med Frederik. Hver gang han stritter det mindste imod, når han er nøgen, giver jeg efter, og som regel får han et kram.. Tænk sig, at syge, syge mennesker er skyld i, at jeg ikke kan kigge på mit barns smukke, nøgne krop, uden at blive skidt tilpas.....
Hver gang jeg håndterer Frederik, når han er nøgen, tænker jeg på det. Når jeg kigger på hans lille, fine krop bliver jeg helt skidt tilpas. Tænk sig, hvad nogen kan finde på at gøre ved sådan et lille menneske. Tænk sig, at nogen rent faktisk gør det. Tænk sig, at det foregår hele tiden - også lige nu!
Frederik har en alder, hvor han vil bestemme selv, og det giver af og til anledning til konflikter mellem mor og søn. Af og til skriger han op og kæmper imod, f.eks. når han skal i overtøjet, og så må jeg tage lidt hårdt fat, dels for at markere grænsen, og dels for rent faktisk at få ham i tøjet. Dette foregår også på puslebordet, og når han f.eks. skal i bad. Men nu kan jeg faktisk næsten ikke håndtere det. Når jeg kigger på ham ser jeg et lille nøgent menneske - det sårebareste i verden, opløst i gråd, og kæmpende med alle sine kræfter. Jeg forestiller mig, at dette lille menneske kæmper imod det - en umulig kamp... Et lille bitte menneske, helt alene i verden, overladt til de værst tænkelige... Jeg bliver så trist... Jeg opgiver med det samme kampen med Frederik. Hver gang han stritter det mindste imod, når han er nøgen, giver jeg efter, og som regel får han et kram.. Tænk sig, at syge, syge mennesker er skyld i, at jeg ikke kan kigge på mit barns smukke, nøgne krop, uden at blive skidt tilpas.....
torsdag den 7. januar 2010
Street smart!?
Jeg føler mig egentlig ikke særlig smart - altså på den fashionistiske måde - når jeg sådan kommer trillende gennem byen. Hver dag cykler jeg jo de ialt 10 km. til og fra/til og fra Frederiks børnehave. Det foregår på min dejlige ladcykel. Ombord har jeg lille Sebastian liggende i liften, med insektnet og regnslag omkring, og fastspændt med 4 seler i bunden af vognen. Derudover har jeg Frederik siddende, fastspændt, med cykelhjelm og refleksvest. Jeg har to forlygter og to baglygter, som stort set altid er tændt - med blink - da det altid er mørkt eller gråt når vi kører. Jeg selv er udstyret med pink refleksvest (i et forsøg på at se bare en smule feminin ud) og en cykelhjelm forklædt som kasket. Der er ihvertfald ikke sparet på noget, rent sikkerhedsmæssigt.
Jeg har aldrig før bekymret mig noget særligt om sikkerhed. Jeg har aldrig før kørt med hjelm, og det der med lygter har jeg heller aldrig gået så forfærdeligt meget op i. Når man er ung er man jo frygtløs og udødelig. Dét er bare én af de ting, som ændrer sig drastisk, når man får børn. NU kører jeg jo rundt (som blød trafikant, vel at mærke) med mine to små børn! Mine guldklumper! Mit kæreste eje! Og så er det sørme en helt anden sag!! Nu er det dødsens vigtigt at vi bliver set. Først og fremmest er det børnenes sikkerhed der tæller, men jeg er også nødt til at tænke på min egen sikkerhed - for deres skyld. Det vil jo være en katastrofe, hvis der sker mig noget. Hvis jeg dør, er der to små børn der mister deres mor!!! Så derfor må jeg også passe på mig selv. Og det gør jeg så!
Men nej, jeg føler mig ærligt talt ikke særlig smart, når jeg sådan kommer trillende dér, med lys og blink og det hele - og så alligevel... Alligevel føler jeg mig ret så smart - altså på den fornuftige og ansvarlige måde, når jeg sådan kommer trillende dér, med lys og blink og det hele....
Jeg har aldrig før bekymret mig noget særligt om sikkerhed. Jeg har aldrig før kørt med hjelm, og det der med lygter har jeg heller aldrig gået så forfærdeligt meget op i. Når man er ung er man jo frygtløs og udødelig. Dét er bare én af de ting, som ændrer sig drastisk, når man får børn. NU kører jeg jo rundt (som blød trafikant, vel at mærke) med mine to små børn! Mine guldklumper! Mit kæreste eje! Og så er det sørme en helt anden sag!! Nu er det dødsens vigtigt at vi bliver set. Først og fremmest er det børnenes sikkerhed der tæller, men jeg er også nødt til at tænke på min egen sikkerhed - for deres skyld. Det vil jo være en katastrofe, hvis der sker mig noget. Hvis jeg dør, er der to små børn der mister deres mor!!! Så derfor må jeg også passe på mig selv. Og det gør jeg så!
Men nej, jeg føler mig ærligt talt ikke særlig smart, når jeg sådan kommer trillende dér, med lys og blink og det hele - og så alligevel... Alligevel føler jeg mig ret så smart - altså på den fornuftige og ansvarlige måde, når jeg sådan kommer trillende dér, med lys og blink og det hele....
tirsdag den 5. januar 2010
Du er alt for mig
Mor til drengen HCA:
Du, du er alt for mig, du er himlen og jorden i eet
du er det bånd, som binder mig her
du, du er alt for mig, du er lykken og livet i eet
min egen Hans Christian, min egen Hans Christian.
Det skæ'r i en moders hjerte - at se dig så fuld af blod
men sig mig, hvem slog, hvem var det - du, som er fuld af mod
Du, du er alt for mig, uden dig var jeg visnet og død
du er mit håb, min fremtid, min glød
du, du er alt for mig, du er lykken og livet i eet
min stakkels Hans Christian, min egen Hans Christian er du.
Tove Lind & Tommy Jervidal
Fra Musicalen H.C. Andersen
Du, du er alt for mig, du er himlen og jorden i eet
du er det bånd, som binder mig her
du, du er alt for mig, du er lykken og livet i eet
min egen Hans Christian, min egen Hans Christian.
Det skæ'r i en moders hjerte - at se dig så fuld af blod
men sig mig, hvem slog, hvem var det - du, som er fuld af mod
Du, du er alt for mig, uden dig var jeg visnet og død
du er mit håb, min fremtid, min glød
du, du er alt for mig, du er lykken og livet i eet
min stakkels Hans Christian, min egen Hans Christian er du.
Tove Lind & Tommy Jervidal
Fra Musicalen H.C. Andersen
søndag den 3. januar 2010
Ang. køkultur
Jeg kunne sagtens finde på mere spændende ting at tage mig til, end at stå i en supermarkedskø! Men når det så er sagt, så er jeg da glad nok for de (uskrevne) regler der gælder sådan et sted. For sikke da et gedemarked det ville blive, hvis ikke vi havde nogle fælles retninglinjer at følge.... Der er dog et par "huller" i det gældende (uskrevne) regelsæt, som jeg har lidt svært ved at forene mig med.
Hvordan kan høj alder eller lavt vareantal f.eks. give ret til at komme foran i køen? Det forstår jeg simpelthen ikke. For det er jo kun disse to ting der giver fortrinsret! Der bliver da f.eks. ikke taget ekstra hensyn, hvis man er højgravid, og man skal tisse hele tiden, og man bliver svimmel hvis man står oprejst for længe ad gangen, og sveden hagler af én pga. de forbandede hormonforandringer. Næ nej, så må man pænt vente indtil det bliver ens tur. Det synes jeg som sådan også er ok, jeg har ihvertfald aldrig forventet at komme foran i køen, men så forventer jeg altså heller ikke at lade andre komme foran bare fordi de er gamle.
En anden ting, som undrer mig ved køkulturen er, det lille øjeblik, hvor ekspedienten siger:" Jeg åbner en ny kasse", og alle regler ophører. Så er det først til mølle der gælder - og alle mand kæmper for sig selv. De der står bagerst i køen kan nu (helt legalt) spæne op til den nyåbnede kasse, foran alle de, som har stået længe og ventet i den anden kø. Står man lidt længere oppe i køen skal man tænke hurtigt. Skal man opgive sin forholdsvis gode plads, som evt. har været under lang tids oparbejdelse, for måske at få endnu bedre plads i den nye kø? Det kommer an på hvor hurtig man selv er på benene, i forhold til de som kommer spænende nede bagfra. Man risikerer jo at komme til at stå bag ved endnu flere, hvis man ikke er hurtig nok, og når man først har trådt ud af køen, så er man ude, og så må man ned bagi igen, hvis man fejler. Andre ting man skal tage højde for er mængden af de andre kunders varer. Hvem kommer hurtigst igennem? De forreste i den ene kø, eller de forreste i den anden kø? Det hjælper jo ikke noget at blive nr. 2 i den nye kø, hvis man kommer til stå bagved én, med en hel masse varer. Eller nogen med "svære" varer. Altså de ting, som evt. ikke er prismærket. Andre ting man skal tage højde for er alder og generel førlighed, på dem som står foran. Nogle - især ældre - er længe om at finde pengene frem. En sidste ting man kan tage højde for, hvis man er fast kunde i butikken, er, ekspedientens erfaring og hastighed. Det kan også få stor betydning for, hvor hurtigt man kommer igennem.
Faktisk synes jeg slet ikke det er fair, at reglerne sådan ophæves. Det mest naturlige (og civiliserede) ville da være, at man stille og roligt fordelte pladserne nedefter, så de der havde stået længst tid og ventet, kom først til. Men det er som om nogle mennesker har brug for den slags "gambling". Som om jungleloven lige får lov at titte lidt frem, dér, i den grå hverdag, hvor man ellers altid skal rette sig ind og tilpasse sig.
Af en eller anden årsag kommer jeg altid til at tænke på Kongefamilien, når jeg står der i køen (måske er det fordi de er på forsiden af alle sladderbladene, som står på hylderne foran mig). Jeg tænker på, om de overhovedet har kendskab til denne lille niche af den danske kultur. Jeg tror det ikke - og jeg må indrømme, at jeg misunder dem..!
Hvordan kan høj alder eller lavt vareantal f.eks. give ret til at komme foran i køen? Det forstår jeg simpelthen ikke. For det er jo kun disse to ting der giver fortrinsret! Der bliver da f.eks. ikke taget ekstra hensyn, hvis man er højgravid, og man skal tisse hele tiden, og man bliver svimmel hvis man står oprejst for længe ad gangen, og sveden hagler af én pga. de forbandede hormonforandringer. Næ nej, så må man pænt vente indtil det bliver ens tur. Det synes jeg som sådan også er ok, jeg har ihvertfald aldrig forventet at komme foran i køen, men så forventer jeg altså heller ikke at lade andre komme foran bare fordi de er gamle.
En anden ting, som undrer mig ved køkulturen er, det lille øjeblik, hvor ekspedienten siger:" Jeg åbner en ny kasse", og alle regler ophører. Så er det først til mølle der gælder - og alle mand kæmper for sig selv. De der står bagerst i køen kan nu (helt legalt) spæne op til den nyåbnede kasse, foran alle de, som har stået længe og ventet i den anden kø. Står man lidt længere oppe i køen skal man tænke hurtigt. Skal man opgive sin forholdsvis gode plads, som evt. har været under lang tids oparbejdelse, for måske at få endnu bedre plads i den nye kø? Det kommer an på hvor hurtig man selv er på benene, i forhold til de som kommer spænende nede bagfra. Man risikerer jo at komme til at stå bag ved endnu flere, hvis man ikke er hurtig nok, og når man først har trådt ud af køen, så er man ude, og så må man ned bagi igen, hvis man fejler. Andre ting man skal tage højde for er mængden af de andre kunders varer. Hvem kommer hurtigst igennem? De forreste i den ene kø, eller de forreste i den anden kø? Det hjælper jo ikke noget at blive nr. 2 i den nye kø, hvis man kommer til stå bagved én, med en hel masse varer. Eller nogen med "svære" varer. Altså de ting, som evt. ikke er prismærket. Andre ting man skal tage højde for er alder og generel førlighed, på dem som står foran. Nogle - især ældre - er længe om at finde pengene frem. En sidste ting man kan tage højde for, hvis man er fast kunde i butikken, er, ekspedientens erfaring og hastighed. Det kan også få stor betydning for, hvor hurtigt man kommer igennem.
Faktisk synes jeg slet ikke det er fair, at reglerne sådan ophæves. Det mest naturlige (og civiliserede) ville da være, at man stille og roligt fordelte pladserne nedefter, så de der havde stået længst tid og ventet, kom først til. Men det er som om nogle mennesker har brug for den slags "gambling". Som om jungleloven lige får lov at titte lidt frem, dér, i den grå hverdag, hvor man ellers altid skal rette sig ind og tilpasse sig.
Af en eller anden årsag kommer jeg altid til at tænke på Kongefamilien, når jeg står der i køen (måske er det fordi de er på forsiden af alle sladderbladene, som står på hylderne foran mig). Jeg tænker på, om de overhovedet har kendskab til denne lille niche af den danske kultur. Jeg tror det ikke - og jeg må indrømme, at jeg misunder dem..!
Abonner på:
Opslag (Atom)
