søndag den 28. juni 2009

Omskoling til drenge-univers..

Det, at være "drenge-mor" stiller nogle krav om omtilling/omskoling - ihvertfald for mig. Jeg er enebarn, har ingen jævnaldrene fætre, og jeg har stort set ikke haft nogle drenge-venner gennem hele min opvækst. Jeg er altid - helt tilfældigt - havnet i pige-miljøer.
Derfor har jeg meget nyt at lære. Det er faktisk rigtigt spændende, og jeg nyder virkelig disse udfordringer. Jeg har f.eks. bedt min mand om at forklare mig, hvordan det egentligt er, man leger med biler. Han troede godt nok først at det var en joke, men jeg kunne virkelig ikke se meningen med at køre rundt og rundt og rundt med de små biler, i én uendelighed. I starten kiggede min søn bare på mig som om jeg var tosset, for jeg gjorde det åbenbart ikke rigtigt. NU gør jeg det rigtigt, det kan jeg se på ham, men jeg synes stadigvæk det er en lidt kedelig leg.

En ny udfordning jeg har taget op, i den forbindelse, er at tegne drenge-tegninger. Jeg har hele mit liv tegnet sole, sommerfugle, katte, hunde, huse, mennesker, mariehøner, regnbuer osv. Nu er jeg i forvejen ikke særlig god til at tegne, men jeg tegner på et niveau, som passer børn ganske fint. Jeg tegner en helt enkel streg-tegning, og jeg har opbygget en række universelle streg-tegninger, som jeg kan tegne hurtigt og enkelt. Så kan barnet hurtigt se hvad jeg tegner, og det når ikke at miste interessen inden jeg er færdig. Problemet er bare, at mine fine universel-tegninger ikke fanger herrens interesse! Så jeg har måttet starte helt fra bunden med at opbygge nye universel-tegninger. Indtil videre kan jeg tegne: en bil, en cykel, et tog, en traktor og en helikopter, og jeg er faktisk ret stolt af mine tegninger. Nu mangler jeg at lære at tegne: en pistol, en motorcykel, et fly og en gravko, så skulle jeg vist være godt dækket ind for den kommende tid..

lørdag den 27. juni 2009

De gode gamle analoge dage

Kom pludselig til at savne de gode gamle analoge dage...

I mine tidlige teenageår havde jeg stor fornøjelse af at optage kassettebånd og spille dem i min walkman. Det foregik på den måde, at jeg havde MTV kørende på fjernsynet og i radioen på samme tid. MTV radiokanalen var bare tv-kanalens lydspor, så de kørte identisk. Når der så kom en sang, som jeg syntes om, var det om at løbe over til radioen og trykke på 'record', og når den var slut skulle man selvfølgelig huske at stoppe den igen. For mig var det meget vigtigt at få både begyndelsen og endelsen med, og det kunne godt være svært nogle gange. Så hvis jeg ikke var tilfreds med resultatet, måtte jeg spole tilbage og overspille med et nyt nummer. På den måde kunne man få lavet nogle rigtigt gode blandede bånd, og man lagde ligesom lidt af sig selv i det. Skulle det f.eks. ske, at der kom en lille 'kikser' i overgangen fra et nummer til et andet, så kunne man huske præcis hvad det var der var sket, og man blev mindet om det, hver gang man hørte nummeret.

Jeg hørte meget båndene når jeg gik tur med min hund i skoven, og som regel hørte jeg det samme bånd igen og igen over en længere periode. Samtidig gik jeg den samme rute over en længere periode, så det passede med, at hvert sted i skoven havde sin egen sang. Det var lidt hyggeligt, og indimellem kan jeg stadig tænke på netop dét sted i skoven, når jeg hører en af de gamle sange :-)

fredag den 26. juni 2009

Hvad sker der???!?!?

Hvad er det for en verden vi lever i, hvor folk er så stressede og distræte, at de glemmer at aflevere ungen i institutionen, men istedet kører direkte på arbejde, og lader ungen sidde fastspændt på bagsædet en hel dag i høj solskin???!!!???!?!?!?

Så meget må arbejdet ALDRIG komme til at fylde!!!

Læs nærmere her...

Childhood

Have you seen my Childhood?
I'm searching for the world that I come from
'Cause I've been looking around
In the lost and found of my heart...
No one understands me
They view it as such strange eccentricities...
'Cause I keep kidding around
Like a child, but pardon me...

People say I'm not okay
'Cause I love such elementary things...
It's been my fate to compensate,
for the Childhood
I've never known...

Have you seen my Childhood?
I'm searching for that wonder in my youth
Like pirates in adventurous dreams,
Of conquest and kings on the throne...

Before you judge me, try hard to love me,
Look within your heart then ask,
Have you seen my Childhood?

People say I'm strange that way
'Cause I love such elementary things,
It's been my fate to compensate,
for the Childhood I've never known...

Have you seen my Childhood?
I'm searching for that wonder in my youth
Like fantastical stories to share
The dreams I would dare, watch me fly...

Before you judge me, try hard to love me.
The painful youth I've had

Have you seen my Childhood...
Link
Michael Jackson
1958-2009

tirsdag den 23. juni 2009

Prøv noget nyt

"Man skal prøve noget nyt hver dag!"
Det er faktisk ret sjældent, jeg efterlever denne læresætning -
men igår gjorde jeg..! ;-)

torsdag den 18. juni 2009

Lort!

Hader at skrive om dette emne, men det skal bare ud..

Lige her hvor vi bor er vi plaget så meget af hundelorte! Vores hoveddør åbner direkte ud til fortovet, og det er ikke sjældent at der ligger en kæmpe hundelort lige nøjagtigt udenfor døren. Og det er ikke kun her, foran vores dør, at de ligger. De ligger overalt i hele midtbyen! Man er faktisk nødt til at kigge ned hele tiden, for at undgå at træde i dem! De findes i alle afskygninger, store, små, hårde og bløde. Tit er de tværet ud over hele fortovet, fordi nogen har trådt i dem, eller har kørt i dem med barnevogne eller lignende. Jeg synes det er møg ulækkert, og røv hamrende irriterende, og jeg synes det er så ærgeligt for vores by! Derudover ligger der alt muligt affald rundt omkring i gaderne. Det ser virkelig så usselt ud, at jeg bliver helt gal. Hvad fanden skal der dog til, for at folk rydder op efter sig selv??? Der står skraldespande overalt i byen!.. Noget af det værste, som jeg er totalt uforstående overfor er, at der mange steder ligger hundelorte, som er samlet op i hundeposer, og så smidt på fortorvet!!! Hvad skal det nu til for?? Hvis man gør sig den ulejlighed (almindelig rimelig adfærd) at samle hundelorten op i en pose, hvorfor kan man så ikke finde ud af at smide den i en skraldespand?? De står som sagt overalt i byen!..

Så er det sørme fint, at byrådet arbejder med byfornyelse og -forskønnelse. Det hele drukner jo i lort! Hvis man vil forskønne byen skal man starte nedefra, og få borgerne til at rydde op efter sig selv! Det må helt klart være det første skridt. Derefter kan man lave torve,
skulpturer, indkøbscentre og penthouse-lejligheder!
Jvf. Maslows Behovspyramide.

onsdag den 17. juni 2009

Samtale med speciallæge

Idag har jeg været til samtale med en speciallæge ang. fødselsmåden. Han var fortaler for, at jeg skal føde normalt, men han ville ikke presse mig. Der var ikke noget lægeligt belæg for at give mig et kejsersnit, men hvis jeg virkelig ønsker det, kan jeg godt få det....
Vi aftalte at mødes igen når jeg har termin, hvis jeg endnu ikke har født, og så kan vi vurdere situationen igen til den tid.
Fint fint... Men jeg har sådan en lidt underlig tom fornemmelse indeni... Jeg havde håbet på at få en afklaring på tingene idag, men det synes jeg ikke jeg har fået... Lidt måske.... Nå, men så må vi bare vente og se hvad der sker.....

mandag den 15. juni 2009

Tanker om phthalater

Phthalater... De fleste kender vel til disse små sataner.. (Ellers kan man læse om dem her).
Hormonforstyrrende og fertilitetsnedsættende stoffer, som findes i kosmetiske produkter og blødgjorte plasticmaterialer, som f.eks. legetøj og regntøj... Eller rettere, i alt hvad vi omgiver os med!

Vi oplever i disse tider flere og større problemer vedr. fertilitet, og disse problemer viser sig i mange forskellige former, eksempelvis nedsat frugtbarhed, misdannelse af kønsorganer og for tidlig pupertet.

Alt dette ved de fleste, det er ikke nogen nyhed - dog stadigt rystende at tænke på, hvis man lader sig selv tænke over det...

Jeg kom til at tænke på blødgjort plastic.....
Blødgjort plastic.... gummi.....
Gummi.... kondomer!
KONDOMER???!!

Ja det er sgu kønt... Så kan man da tale om, at 'komme til sagens kerne'..! Stofferne proppes jo nærmest direkte ind i de udsatte organer!

Nu er jeg jo ikke videnskabsmand, og jeg ved ikke om der findes phthalater i kondomer. Det er ikke noget jeg har undersøgt, det er bare mine egne strøtanker. Men det er da værd at tænke over, synes jeg. Hvorfor skulle der ikke være phthalater i kondomer? Eller hvorfor skulle der ikke have været det, i det mindste, før man blev opmærksom på problemet?

Men hvad kan man gøre ved det?? Hvad er alternativet??
I tilfældet med kondomer er alternativet; risiko for uønsket graviditet (kan også forebygges med p-piller, som er hormoner i pilleform eller pessar, som er lavet af gummi...) og risiko for forskellige kønssygdomme, som spænder fra at give mindre gener, over sterilitet, til uhelbredelig, dødelig sygdom!

Ikke nogen særlig rar tanke. Og det var jo bare ét enkelt eksempel. Der er jo mange flere aspekter i sagen!! Igen er jeg ikke ekspert - overhovedet ikke - jeg er bare en helt almindelig forbruger, som indimellem lader sig selv tænke lidt over tingene.. Jeg tænker f.eks. på genetisk overførsel af skadende stoffer. Meget aktuelt for mig selv, da jeg er pt. er højgravid, for anden gang.
Jeg tænker på plasticmaterialer i køkkenet, f.eks. bøtter og poser til madopbevaring, grydeskeer og piskeris, som opnår høje temperaturer i direkte forbindelse med maden, silicone-kageforme, børnenes drikkedunke, skærebrædter......... osv...
Jeg tænker på kæledyr, som også udsættes for disse materialer. Loppemidler, som går i forbindelse med blodet...
Jeg tænker på gødning og 'round-up'..

Ja, man kan blive ved og ved med at tænke.... Man kan selvfølgelig godt gøre lidt selv, for at undgå de skadende stoffer, og jeg synes jeg forsøger. Men der vil altid være ting, som jeg ikke kan få indflydelse på, og disse ting forsøger jeg at undgå at tænke over alt for tit. For hvad får jeg ud af det?? Når jeg alligevel ikke kan ændre på det.. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at leve i en anden tid. En tid, hvor man ikke var så oplyst, ligesom Sandi Thom synger om i 'I Wish I Was A Punk Rocker' (se tidligere blog).Link

lørdag den 13. juni 2009

Unødvendig info!

Jeg synes det er så flabet og irriterende...! Når man sidder godt begravet i et tv-program, programmet er ved at nå til ende og klimaks er på sit højeste... Så kommer der en "label" hen over skærmen (ofte lige i hovedhøjde, så det blokerer udsynet): "Næste program: Ekstrem Hjemmeservice", eller hvad f***** de nu sender!!! Hallo mand! Ødelæg da lige stemningen! Det har jeg ikke brug for at vide lige nu!! Vent dog lige de sidste 2 minutter, indtil programmet er slut, med at bombardere mig med unødige oplysninger! Jeg kan virkelig ikke se, hvad formålet med denne "info" skal være!!!

Det er lidt ligesom når man ser et tv-program, og der kommer en rulletekst hen over skærmen: "Programmet er ikke undertekstet..."
-What???!?!? Are you kidding??!?!? Hvad skal jeg dog bruge den information til - andet end at blive forstyrret?? Tror de virkelig, at jeg ikke kan se, at programmet ikke er undertekstet? I så fald ville jeg jo være BLIND, og så ville underteksten jo ligesom være underordnet!

Eller ligesom når man kører på vejen, og der står et skilt med teksten: "Afstribning mangler...."

tirsdag den 9. juni 2009

Forældrearrangementer

Frederik går i en rigtig god børnehave, og jeg er fuldt ud tilfreds med den. Jeg synes de udfordrer min søn på et tilpas niveau, samtidig med, at de giver både ham og mig tryghed i hverdagen. Som sagt, er jeg fuldt ud tilfreds, og jeg har på alle måder lyst til at engagere mig i institutionens vel. Så er det på det rene!

Når det så er sagt, så har jeg et lille men..

De laver ret mange forældreaktiviteter, såsom idrætsdag/sommerfest, legeplads-vedligeholdelsesdag, bedsteforældredag (ja, jo, det er så for bedsteforældrene), og andet i den dur. Det er også meget godt og interessant, men problemet er, at arrangementerne kun ligger indenfor børnehavens åbningstid. Altså i det tidsrum, hvor forældrene dagligt får passet deres børn, fordi de er på arbejde!
Altså, hvad har de egentligt tænkt sig?? At folk skal tage fri fra arbejde for at deltage i forældrearrangementerne?? Det er da ikke rimeligt! Nu er det ikke noget problem for os, for jeg går jo hjemme på barsel i øjeblikket, og ellers har jeg skiftende arbejdstider, som i nogle tilfælde godt kan tilpasses disse arrangementer, men det er da langt fra alle der har de muligheder. Og idag er mange bedstforældre i øvrigt også arbejdende, og det er jo den samme problemstilling. Jeg synes det er synd for de børn, hvis forældre ikke har mulighed for at tage fri, for at deltage i børnehavens arrangementer. De kan da nemt komme til at føle sig svigtede og oversete..

onsdag den 3. juni 2009

Gratis???

Hvornår er noget gratis?
Egentligt et simpelt spørgsmål, som burde være let at besvare...

Jeg oplever ofte reklamer på nettet, der reklamerer med at noget er gratis. Tag nu f.eks. en side jeg af og til benytter. "En måneds gratis VIP". Jeg tænkte: "Nåh ja, så er det nok for at lokke mig til at prøve alle fordelene, og når jeg først har prøvet det, kan jeg slet ikke undvære det - bortset fra, at jeg sagtens kan undvære det. Men lad mig da bare prøve det gratis i en måned.." Så jeg tastede på livet løs. Alle mine data skulle oplyses, og så til allersidst.... Indbetaling: 1 kr. Indtast kortnr. mv...
Altså, det er meget muligt at jeg bare er en sindig jyde, men 1 kr. er da ikke gratis! Ihvertfald ikke hjemme hos mig! Hvad bliver det næste? 2 kr.? Eller 10 kr.? -Det er da heller ingen penge. Eller hvad med 25, eller 50? -Hvad får man for 50 kr. idag?
Nej nej nej.... Hvis tilbuddet hedder "gratis", og jeg skal indbetale penge, uanset summen, så er det snyd, og så står jeg af!!!
Færdig!