mandag den 15. juni 2009

Tanker om phthalater

Phthalater... De fleste kender vel til disse små sataner.. (Ellers kan man læse om dem her).
Hormonforstyrrende og fertilitetsnedsættende stoffer, som findes i kosmetiske produkter og blødgjorte plasticmaterialer, som f.eks. legetøj og regntøj... Eller rettere, i alt hvad vi omgiver os med!

Vi oplever i disse tider flere og større problemer vedr. fertilitet, og disse problemer viser sig i mange forskellige former, eksempelvis nedsat frugtbarhed, misdannelse af kønsorganer og for tidlig pupertet.

Alt dette ved de fleste, det er ikke nogen nyhed - dog stadigt rystende at tænke på, hvis man lader sig selv tænke over det...

Jeg kom til at tænke på blødgjort plastic.....
Blødgjort plastic.... gummi.....
Gummi.... kondomer!
KONDOMER???!!

Ja det er sgu kønt... Så kan man da tale om, at 'komme til sagens kerne'..! Stofferne proppes jo nærmest direkte ind i de udsatte organer!

Nu er jeg jo ikke videnskabsmand, og jeg ved ikke om der findes phthalater i kondomer. Det er ikke noget jeg har undersøgt, det er bare mine egne strøtanker. Men det er da værd at tænke over, synes jeg. Hvorfor skulle der ikke være phthalater i kondomer? Eller hvorfor skulle der ikke have været det, i det mindste, før man blev opmærksom på problemet?

Men hvad kan man gøre ved det?? Hvad er alternativet??
I tilfældet med kondomer er alternativet; risiko for uønsket graviditet (kan også forebygges med p-piller, som er hormoner i pilleform eller pessar, som er lavet af gummi...) og risiko for forskellige kønssygdomme, som spænder fra at give mindre gener, over sterilitet, til uhelbredelig, dødelig sygdom!

Ikke nogen særlig rar tanke. Og det var jo bare ét enkelt eksempel. Der er jo mange flere aspekter i sagen!! Igen er jeg ikke ekspert - overhovedet ikke - jeg er bare en helt almindelig forbruger, som indimellem lader sig selv tænke lidt over tingene.. Jeg tænker f.eks. på genetisk overførsel af skadende stoffer. Meget aktuelt for mig selv, da jeg er pt. er højgravid, for anden gang.
Jeg tænker på plasticmaterialer i køkkenet, f.eks. bøtter og poser til madopbevaring, grydeskeer og piskeris, som opnår høje temperaturer i direkte forbindelse med maden, silicone-kageforme, børnenes drikkedunke, skærebrædter......... osv...
Jeg tænker på kæledyr, som også udsættes for disse materialer. Loppemidler, som går i forbindelse med blodet...
Jeg tænker på gødning og 'round-up'..

Ja, man kan blive ved og ved med at tænke.... Man kan selvfølgelig godt gøre lidt selv, for at undgå de skadende stoffer, og jeg synes jeg forsøger. Men der vil altid være ting, som jeg ikke kan få indflydelse på, og disse ting forsøger jeg at undgå at tænke over alt for tit. For hvad får jeg ud af det?? Når jeg alligevel ikke kan ændre på det.. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at leve i en anden tid. En tid, hvor man ikke var så oplyst, ligesom Sandi Thom synger om i 'I Wish I Was A Punk Rocker' (se tidligere blog).Link

Ingen kommentarer:

Send en kommentar