onsdag den 3. juni 2009

Gratis???

Hvornår er noget gratis?
Egentligt et simpelt spørgsmål, som burde være let at besvare...

Jeg oplever ofte reklamer på nettet, der reklamerer med at noget er gratis. Tag nu f.eks. en side jeg af og til benytter. "En måneds gratis VIP". Jeg tænkte: "Nåh ja, så er det nok for at lokke mig til at prøve alle fordelene, og når jeg først har prøvet det, kan jeg slet ikke undvære det - bortset fra, at jeg sagtens kan undvære det. Men lad mig da bare prøve det gratis i en måned.." Så jeg tastede på livet løs. Alle mine data skulle oplyses, og så til allersidst.... Indbetaling: 1 kr. Indtast kortnr. mv...
Altså, det er meget muligt at jeg bare er en sindig jyde, men 1 kr. er da ikke gratis! Ihvertfald ikke hjemme hos mig! Hvad bliver det næste? 2 kr.? Eller 10 kr.? -Det er da heller ingen penge. Eller hvad med 25, eller 50? -Hvad får man for 50 kr. idag?
Nej nej nej.... Hvis tilbuddet hedder "gratis", og jeg skal indbetale penge, uanset summen, så er det snyd, og så står jeg af!!!
Færdig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar