I mine tidlige teenageår havde jeg stor fornøjelse af at optage kassettebånd og spille dem i min walkman. Det foregik på den måde, at jeg havde MTV kørende på fjernsynet og i radioen på samme tid. MTV radiokanalen var bare tv-kanalens lydspor, så de kørte identisk. Når der så kom en sang, som jeg syntes om, var det om at løbe over til radioen og trykke på 'record', og når den var slut skulle man selvfølgelig huske at stoppe den igen. For mig var det meget vigtigt at få både begyndelsen og endelsen med, og det kunne godt være svært nogle gange. Så hvis jeg ikke var tilfreds med resultatet, måtte jeg spole tilbage og overspille med et nyt nummer. På den måde kunne man få lavet nogle rigtigt gode blandede bånd, og man lagde ligesom lidt af sig selv i det. Skulle det f.eks. ske, at der kom en lille 'kikser' i overgangen fra et nummer til et andet, så kunne man huske præcis hvad det var der var sket, og man blev mindet om det, hver gang man hørte nummeret.
Jeg hørte meget båndene når jeg gik tur med min hund i skoven, og som regel hørte jeg det samme bånd igen og igen over en længere periode. Samtidig gik jeg den samme rute over en længere periode, så det passede med, at hvert sted i skoven havde sin egen sang. Det var lidt hyggeligt, og indimellem kan jeg stadig tænke på netop dét sted i skoven, når jeg hører en af de gamle sange :-)
Jep jeg gik i årevis og var ukendt med nummeret "Black Angel" med Cult. Fordi der ikke var plads til det på det kassettebånd jeg fik overdraget af en ven.
SvarSlet