Tænk sig....

Jeg så for nogen tid siden en fjernsynsudsendelse om børneporno. Virkelig (!!) ikke et populært emne hos mig, men det nytter jo heller ikke noget at lukke øjnene for det, for det eksisterer jo, og faktisk i sådan en ekstrem grad, at man som normalt fungerende har svært ved at forestille sig det! Denne blog handler ikke om selve emnet "børneporno" - men om dét, som den fjernsynsudsendelse har gjort ved mig.
Hver gang jeg håndterer Frederik, når han er nøgen, tænker jeg på det. Når jeg kigger på hans lille, fine krop bliver jeg helt skidt tilpas. Tænk sig, hvad nogen kan finde på at gøre ved sådan et lille menneske. Tænk sig, at nogen rent faktisk gør det. Tænk sig, at det foregår hele tiden - også lige nu!
Frederik har en alder, hvor han vil bestemme selv, og det giver af og til anledning til konflikter mellem mor og søn. Af og til skriger han op og kæmper imod, f.eks. når han skal i overtøjet, og så må jeg tage lidt hårdt fat, dels for at markere grænsen, og dels for rent faktisk at få ham i tøjet. Dette foregår også på puslebordet, og når han f.eks. skal i bad. Men nu kan jeg faktisk næsten ikke håndtere det. Når jeg kigger på ham ser jeg et lille nøgent menneske - det sårebareste i verden, opløst i gråd, og kæmpende med alle sine kræfter. Jeg forestiller mig, at dette lille menneske kæmper imod det - en umulig kamp... Et lille bitte menneske, helt alene i verden, overladt til de værst tænkelige... Jeg bliver så trist... Jeg opgiver med det samme kampen med Frederik. Hver gang han stritter det mindste imod, når han er nøgen, giver jeg efter, og som regel får han et kram.. Tænk sig, at syge, syge mennesker er skyld i, at jeg ikke kan kigge på mit barns smukke, nøgne krop, uden at blive skidt tilpas.....