Det, som jeg nyder ved at blogge er, at der (stort set) ikke er nogle regler. Min blog er helt og aldeles mit univers, og jeg kan være fløjtende ligeglad med, om andre finder mine indlæg interessante eller ej. Det er spændende at læse andres blogs, og lade sig inspirere, men jeg har ikke noget jeg skal leve op til. Ingen deadlines og ingen cencorer. Jeg skriver, fordi jeg synes det er sjovt, og for at "lette hjertet". At der så indimellem er nogen der læser med, gør det bare endnu sjovere, og det er da smadder hyggeligt, og smigrende, når der er nogen der skriver en lille kommentar :-) Men det er ikke derfor jeg skriver!
Jeg overvejer at oprette en helt anonym blog et andet sted i cyperverden, hvor jeg kan få 100% afløb for mine tanker og følelser. Jeg censurerer mig selv lidt her, fordi jeg ved, at folk jeg kender læser med, og det har jeg det helt fint med. Men måske skulle jeg lave en skraldespand, hvor jeg kan smide mine brokkerier i. Jeg har jo som sådan ikke noget at brokke mig over, faktisk er jeg rigtig godt tilfreds, men vi kan jo alle have brug for at lukke lort ud, uden at nogen skal føle sig såret. Jeg kan godt lide at formulere mig ordenligt og diplomatisk, men det kan også være lidt hæmmende, i forhold til at få "lettet hjertet". I sådan en blog ville jeg ikke være interesseret i andres kommentarer. Skraldet skal ikke endevendes, det skal bare ud! Nu må jeg se om jeg overhovedet får det gjort. Så stort er behovet altså heller ikke. Men det kunne da være meget fint med 2 forskellige blogs, som tjener hvert sit formål. Ét sted til at formulere sine betragninger, og et andet sted til bare at give los. Her i min blog skal disse to ting ikke blandes sammen - ikke sådan rigtigt. For selvfølgelig kan jeg også brokke mig her, men det foregår på samme niveau, som hvis jeg stod ansigt til ansigt med den/de, som brokkeriet tilfalder. Og samtidig forsøger jeg at være forholdsvis politisk korrekt, sådan som jeg også gør det i den virkelige verden. HVIS jeg på et tidspunkt vælger at oprette en anonym skraldespandsblog, så vil jeg ikke oplyse om det, hverken her eller "der". Det er jo formålsløst at holde den anonym, hvis nogen kender til den. Men jeg ser heller ingen grund til at lyve om det. Jeg kan ikke lyve, og slet ikke overfor mine nærmeste...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Interessant at læse din overvejelse vedr. anonym blogging. Jeg har netop oprettet sådan en. Efter at have blogget i nogle år har jeg vænnet mig til at udtrykke de mest presserende tanker og oplevelser herigennem, men det er jo ikke ALT som er egnet til udgivelse i eget navn. Jeg har f.eks. nogen ting om mit arbejde og min svigerfamilie som jeg gerne vil have afløb for. Nu må vi se hvordan det går med at betro sig på den måde.
SvarSletak ja det kan være sundt at få sat ord på nogle af de tanker man går og cirkulere med i hovedet. Det er faktisk meget godt at skrive noget ned en gang imellem publikum eller ej det virker for mig
SvarSlet