onsdag den 4. november 2009

Efterår

Jeg sidder og klamrer mig til et krus kaffe. Jeg fryser og prøver at hive lidt af varmen ud af kruset. Udenfor er vejret gråt og vådt. Vinden rusker i æbletræets gullige blade. Nu har efteråret for alvor sat ind. Det er november måned. Inden vi ser os om er det december, med alt hvad der dertil hører af julestads. Det er bestemt ikke min favorit-årstid. Jeg har mest af alt lyst til at gå i hi. Putte mig et varmt sted, og først vågne op igen, når fuglene så småt begynder at fløjte og de første blomster titter op af jorden.

1 kommentar:

  1. ja så er det da godt at der findes en masse gode aktiviteter inde. F.eks læse en god bog sammen med en herlig kop kaffe - hvis heldet er med en kan det være der er et stykke kage også :-)

    SvarSlet