tirsdag den 21. juli 2009

De sølle 14 dage

Imorgen har jeg termin!!

Jeg får oftere og oftere plukveer, og jeg synes de tiltager i styrke, så der er nok noget under opsejling, selvom der jo sagtens kan gå en uge eller to endnu.

Jeg går og bliver mere og mere nervøs for, hvornår det sker. Jeg synes det er træls, at jeg ikke kan have min mand hjemme hos mig, til at støtte mig, når det sker. Men han er jo nødt til at gå på arbejde helt indtil det minut, hvor fødslen starter. Det er hverken hans eller hans arbejdes skyld. Sådan er det bare skruet sammen. Han har sine sølle 14 dages barsel, og dem kan han jo selvfølgelig råde over som han vil, men når det kun er 14 dage, så vil vi selvfølgelig helst bruge dem efter barnet er født. Mand, hvor ville jeg ønske at faren kunne holde barsel eks. fra en uge før terminen til 14 dage efter barnet er født. Det kan jo i nogle tilfælde give en rimelig lang barsel (som da jeg gik 18 dage over terminen sidste gang), men det ville give mig en helt anden tryghed. Og når man har små børn hjemme, så er det da en ekstra stressfaktor, at gå helt selv. Jeg cykler stadig mine daglige 10 km. med Frederik til og fra børnehave, for hvad skal jeg ellers? Jeg er nu glad nok for motionen, så er jeg også bedre i form til fødslen, og jeg synes også at det går ok med t(o)uren. Men igen er jeg nervøs for, at jeg pludselig får veer mens jeg cykler med ham bagpå..

Ja, der er jo ikke rigtigt noget at gøre ved det. Og vi kan nok ikke nå at ændre barselsreglerne inden imorgen.. Så jeg håber på det bedste..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar