Perfekt

Idag har jeg ringet og forhørt mig om mediegrafiker-uddannelsen. Man skal bestå en optagelsesprøve for at blive optaget, og der plejer at være ca. 3 gange så mange ansøgere, som optagede, så det er jo slet ikke sikkert at jeg kan komme ind. Men umiddelbart lyder det som noget jeg godt kan finde ud af. Jeg får tilsendt nogle papirer, og så er der åbent hus d. 30. jan. Jeg er virkelig blevet tændt på det her. Det ville også bare passe perfekt, for der er studiestart d. 4. aug., og min barsel slutter d. 17. juni. Så kunne jeg lige holde en god sommerferie, og så starte op på studiet derefter.
Man skal have en praktikplads, og jeg ved lige hvor jeg kunne tænke mig det skulle være. Hver dag cykler jeg forbi en virksomhed, som hedder Elbo Grafisk A/S. Dér ville jeg gerne arbejde. Ifølge deres hjemmeside er det er stor virksomhed, som har mange spændende projekter, og så ligger det lige på vejen ud til Frederiks børnehave. Det ville bare være endnu mere perfekt. Jeg vil selvfølgelig forsøge ihærdigt, men jeg må ikke sætte næsen for højt op efter det. Det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis jeg kunne få abejde der... Men man må jo gerne drømme.... ☺

~ MEDIEGRAFIKER ~

Det vil jeg være! En realistisk uddannelse at gå igang med, for mig, som mit liv ser ud nu - og lige det jeg brænder for! ☀

Link til uddannelsesbeskrivelse.

Revidering....

Jeg er lidt underlig til mode her til aften. Vi kom til at diskutere muligheden for at flytte tilbage til det område, vi oprindeligt kommer fra, og hvor vores familier bor. Jeg har aldrig haft lyst til at bo der, så jeg afviste det pr. automatik, da Jørgen nævnte det her til aften. Men så kom vi til at tale om fordelene ved det, og nu er jeg ret splittet. Faktisk er jeg rigtig glad for at bo her i Fredericia, og efter at have boet her i 4½ år, er jeg begyndt at føle mig hjemme her. Når jeg går nede i byen hilser jeg ofte på mange forskellige mennesker. Til sommer er det 10 år siden jeg flyttede fra min barndomsby, og siden har jeg boet i Odder, Århus, Aalborg, Vojens og Fredericia. Da vi flyttede hertil var det med et ønske om at "slå rødder" her. Vi var trætte af at flytte fra by til by. Derfor valgte vi en by, som ligger strategisk godt placeret; i centrum af Trekantsområdet, og med 1 times kørsel til familien. Vi er blevet rigtigt glade for byen og dens omgivelser, og har egentligt ikke lyst til at flytte. Alligevel er der noget der nærmest skriger i mig, for at gøre det. Det handler om at styrke børnenes forhold til deres familier, og her tænker jeg mest på Frederik, da det jo ikke betyder så meget for Sebastian lige i øjeblikket. Frederik snakker meget om sin familie, og faktisk tror jeg at han ofte savner dem. Jeg ønsker at de begge skal have et nært tilhørsforhold til deres familie, og ikke føle sig som outsidere (som jeg selv på en måde gør det). Det vil også give nogle fordele ift. børnepasning, men jeg tror nu ikke vi vil benytte os så voldsomt meget af det, for vi vil helst klare os selv mest muligt. Vi beder sjældent om hjælp fra andre, og vi har også mest lyst til at passe os selv. Det er bl.a. også derfor vi altid har været så glade for den geografiske "buffer", som gør at vi ikke bliver overrendt af/overrender vores familie. Og hvis vi flytter skal vi til at starte forfra igen igen... Det orker vi næsten ikke... For selvom vi oprindeligt kommer fra området, så er det jo mange år siden vi sidst har boet der, og vores liv er jo helt og aldeles anderledes nu, end det var dengang. Hvis vi vælger at gøre det skal det egentligt være snarest. Senest lige før Frederik skal starte i skole - ihvertfald ikke efter... Jeg ved det ikke.... Jeg er splittet......

Tænk sig....

Jeg så for nogen tid siden en fjernsynsudsendelse om børneporno. Virkelig (!!) ikke et populært emne hos mig, men det nytter jo heller ikke noget at lukke øjnene for det, for det eksisterer jo, og faktisk i sådan en ekstrem grad, at man som normalt fungerende har svært ved at forestille sig det! Denne blog handler ikke om selve emnet "børneporno" - men om dét, som den fjernsynsudsendelse har gjort ved mig.
Hver gang jeg håndterer Frederik, når han er nøgen, tænker jeg på det. Når jeg kigger på hans lille, fine krop bliver jeg helt skidt tilpas. Tænk sig, hvad nogen kan finde på at gøre ved sådan et lille menneske. Tænk sig, at nogen rent faktisk gør det. Tænk sig, at det foregår hele tiden - også lige nu!
Frederik har en alder, hvor han vil bestemme selv, og det giver af og til anledning til konflikter mellem mor og søn. Af og til skriger han op og kæmper imod, f.eks. når han skal i overtøjet, og så må jeg tage lidt hårdt fat, dels for at markere grænsen, og dels for rent faktisk at få ham i tøjet. Dette foregår også på puslebordet, og når han f.eks. skal i bad. Men nu kan jeg faktisk næsten ikke håndtere det. Når jeg kigger på ham ser jeg et lille nøgent menneske - det sårebareste i verden, opløst i gråd, og kæmpende med alle sine kræfter. Jeg forestiller mig, at dette lille menneske kæmper imod det - en umulig kamp... Et lille bitte menneske, helt alene i verden, overladt til de værst tænkelige... Jeg bliver så trist... Jeg opgiver med det samme kampen med Frederik. Hver gang han stritter det mindste imod, når han er nøgen, giver jeg efter, og som regel får han et kram.. Tænk sig, at syge, syge mennesker er skyld i, at jeg ikke kan kigge på mit barns smukke, nøgne krop, uden at blive skidt tilpas.....

Street smart!?

Jeg føler mig egentlig ikke særlig smart - altså på den fashionistiske måde - når jeg sådan kommer trillende gennem byen. Hver dag cykler jeg jo de ialt 10 km. til og fra/til og fra Frederiks børnehave. Det foregår på min dejlige ladcykel. Ombord har jeg lille Sebastian liggende i liften, med insektnet og regnslag omkring, og fastspændt med 4 seler i bunden af vognen. Derudover har jeg Frederik siddende, fastspændt, med cykelhjelm og refleksvest. Jeg har to forlygter og to baglygter, som stort set altid er tændt - med blink - da det altid er mørkt eller gråt når vi kører. Jeg selv er udstyret med pink refleksvest (i et forsøg på at se bare en smule feminin ud) og en cykelhjelm forklædt som kasket. Der er ihvertfald ikke sparet på noget, rent sikkerhedsmæssigt.
Jeg har aldrig før bekymret mig noget særligt om sikkerhed. Jeg har aldrig før kørt med hjelm, og det der med lygter har jeg heller aldrig gået så forfærdeligt meget op i. Når man er ung er man jo frygtløs og udødelig. Dét er bare én af de ting, som ændrer sig drastisk, når man får børn. NU kører jeg jo rundt (som blød trafikant, vel at mærke) med mine to små børn! Mine guldklumper! Mit kæreste eje! Og så er det sørme en helt anden sag!! Nu er det dødsens vigtigt at vi bliver set. Først og fremmest er det børnenes sikkerhed der tæller, men jeg er også nødt til at tænke på min egen sikkerhed - for deres skyld. Det vil jo være en katastrofe, hvis der sker mig noget. Hvis jeg dør, er der to små børn der mister deres mor!!! Så derfor må jeg også passe på mig selv. Og det gør jeg så!
Men nej, jeg føler mig ærligt talt ikke særlig smart, når jeg sådan kommer trillende dér, med lys og blink og det hele - og så alligevel... Alligevel føler jeg mig ret så smart - altså på den fornuftige og ansvarlige måde, når jeg sådan kommer trillende dér, med lys og blink og det hele....

Du er alt for mig

Mor til drengen HCA:

Du, du er alt for mig, du er himlen og jorden i eet
du er det bånd, som binder mig her
du, du er alt for mig, du er lykken og livet i eet
min egen Hans Christian, min egen Hans Christian.

Det skæ'r i en moders hjerte - at se dig så fuld af blod
men sig mig, hvem slog, hvem var det - du, som er fuld af mod
Du, du er alt for mig, uden dig var jeg visnet og død
du er mit håb, min fremtid, min glød
du, du er alt for mig, du er lykken og livet i eet
min stakkels Hans Christian, min egen Hans Christian er du.

Tove Lind & Tommy Jervidal
Fra Musicalen H.C. Andersen

Ang. køkultur

Jeg kunne sagtens finde på mere spændende ting at tage mig til, end at stå i en supermarkedskø! Men når det så er sagt, så er jeg da glad nok for de (uskrevne) regler der gælder sådan et sted. For sikke da et gedemarked det ville blive, hvis ikke vi havde nogle fælles retninglinjer at følge.... Der er dog et par "huller" i det gældende (uskrevne) regelsæt, som jeg har lidt svært ved at forene mig med.
Hvordan kan høj alder eller lavt vareantal f.eks. give ret til at komme foran i køen? Det forstår jeg simpelthen ikke. For det er jo kun disse to ting der giver fortrinsret! Der bliver da f.eks. ikke taget ekstra hensyn, hvis man er højgravid, og man skal tisse hele tiden, og man bliver svimmel hvis man står oprejst for længe ad gangen, og sveden hagler af én pga. de forbandede hormonforandringer. Næ nej, så må man pænt vente indtil det bliver ens tur. Det synes jeg som sådan også er ok, jeg har ihvertfald aldrig forventet at komme foran i køen, men så forventer jeg altså heller ikke at lade andre komme foran bare fordi de er gamle.
En anden ting, som undrer mig ved køkulturen er, det lille øjeblik, hvor ekspedienten siger:" Jeg åbner en ny kasse", og alle regler ophører. Så er det først til mølle der gælder - og alle mand kæmper for sig selv. De der står bagerst i køen kan nu (helt legalt) spæne op til den nyåbnede kasse, foran alle de, som har stået længe og ventet i den anden kø. Står man lidt længere oppe i køen skal man tænke hurtigt. Skal man opgive sin forholdsvis gode plads, som evt. har været under lang tids oparbejdelse, for måske at få endnu bedre plads i den nye kø? Det kommer an på hvor hurtig man selv er på benene, i forhold til de som kommer spænende nede bagfra. Man risikerer jo at komme til at stå bag ved endnu flere, hvis man ikke er hurtig nok, og når man først har trådt ud af køen, så er man ude, og så må man ned bagi igen, hvis man fejler. Andre ting man skal tage højde for er mængden af de andre kunders varer. Hvem kommer hurtigst igennem? De forreste i den ene kø, eller de forreste i den anden kø? Det hjælper jo ikke noget at blive nr. 2 i den nye kø, hvis man kommer til stå bagved én, med en hel masse varer. Eller nogen med "svære" varer. Altså de ting, som evt. ikke er prismærket. Andre ting man skal tage højde for er alder og generel førlighed, på dem som står foran. Nogle - især ældre - er længe om at finde pengene frem. En sidste ting man kan tage højde for, hvis man er fast kunde i butikken, er, ekspedientens erfaring og hastighed. Det kan også få stor betydning for, hvor hurtigt man kommer igennem.
Faktisk synes jeg slet ikke det er fair, at reglerne sådan ophæves. Det mest naturlige (og civiliserede) ville da være, at man stille og roligt fordelte pladserne nedefter, så de der havde stået længst tid og ventet, kom først til. Men det er som om nogle mennesker har brug for den slags "gambling". Som om jungleloven lige får lov at titte lidt frem, dér, i den grå hverdag, hvor man ellers altid skal rette sig ind og tilpasse sig.
Af en eller anden årsag kommer jeg altid til at tænke på Kongefamilien, når jeg står der i køen (måske er det fordi de er på forsiden af alle sladderbladene, som står på hylderne foran mig). Jeg tænker på, om de overhovedet har kendskab til denne lille niche af den danske kultur. Jeg tror det ikke - og jeg må indrømme, at jeg misunder dem..!