torsdag den 28. maj 2009

Foraget og rørt

Igår aftes sad jeg i sofaen og mæskede mig med trash tv. HADER ellers den slags programmer, men der var virkelig ikke andet at se, og jeg havde ikke lige energi til at finde på noget andet at lave.
Da De Unge Mødre endelig var slut kom så den engelske version af samme program.. great..
Nå, men de her teenage-piger var bare endnu yngre og endnu mere på røven end vi ser i den danske udgave, så her var virkelig noget at blive foraget over..
Her bagefter har jeg lidt svært ved at 'slippe' de her stakkels piger og deres stakkels børn. F.eks. Charlotte der fødte som 13-årig hjemme i sin egen seng, da hun ikke anede at hun var gravid, og som var så ligeglad med sin smukke lille datter Sophie... Eller den 16-årige der fik trillinger og var alene med dem, men som faktisk klarede det rimeligt godt. Eller det helt unge par, der først fik en dreng med downs syndrom og derefter en dreng med spastisk lammelse, og til sidst en sund og rask pige. Eller den 17-årige der fik tvillinger, og som var så dygtig og ansvarsbevidst. Eller det helt unge par der fik 5 børn på 5 år..
Ja, programmet ramte lige plet hos mig (hader at indrømme det), for jeg er både foraget og rørt, og jeg kan ikke sådan glemme disse skæbner..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar